Dinapigens hjemmeside

Klik her for at komme til forrige side Klik her for at komme tilbage til hovedmenuen Klik her for at komme til næste side

Det hollandske køkken

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken. Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken. Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken. Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken. Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken. Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken. Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken. Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Her er en lille inspirationsguide til det Hollandske køkken. Når du har læst den skulle du gerne være klædt på til at tage den store Dutch Food Quiz Pil(Quizzen er på engelsk, og man får selvfølgelig de rigtige svar og lidt baggrundsviden bagefter)

God læselyst.

Traditionel mad

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Stampot

Stamppot er den helt traditionelle hollandske ret: Kartofler kogt med andre grønsager, fx gulerødder, løg og surkål, som derefter moses sammen (stampes). Det kan serveres for sig selv, men typisk er det dog sammen med kød, fx i form af en rookworst (røget pølse) eller med stegt bacon.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Boerenkool

Boerenkool -- eller boerenkoolstamppot -- er en af de mest almindelige stamppots. Som navnet antyder, består retten af moste kartofler og boerenkool (grønkål). Ud over kødtilbehør serveres boerenkool med en tyk sovs og også gerne med surt i form af syltede løg eller agurker.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Hutspot

Hutspot er endnu en klassisk Stamppot. Ud over kartofler indeholder den gulerødder og løg, og den serveres ofte med et stykke steg til. Ifølge legenden kom retten til Holland med de spanske soldater under firsårskrigen (hollændernes oprør mod den spanske trone). Belejringen af byen Leiden blev brudt med et kontrolleret brud på digerne, der efterlod spanierne i en lille halv meter vand (vel at mærke i oktober måned!). Efter deres hastige tilbagetrækning fandt de sultne byboere retten i resterne af spaniernes lejr. I Leiden fejres sejren over spanierne stadig på årsdagen ved at servere Hutspot.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Erwtensoup

Ærtesuppe, (pendant til danske gule ærter) er en tyk suppe, der næsten skal spises med kniv og gaffel. Den består af ærter, selleri, porrer, gulerødder og skinke eller som oftest en god fed pølse, der minder lidt om den danske medister. Generelt er det hollandske køkken præget af et utal af varianter af suppe. Sennepssuppe med små stykker af bacon kan i den forbindelse varmt anbefales.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Rijstafel

Er man i Amsterdam, skal man ikke glemme at spise indonesisk. Med Indonesien som kronkoloni i fordums stolte dage er det indonesiske køkken delvist blevet en del af sjælen i det hollandske køkken. På grund af den kolonielle fortid, har det hollandske køkken siden det 16. århundrede været præget af mere eksotiske krydderier og urter end dets nabolande (herunder Danmark). Asiatiske krydderier har været tilgængelige for hollænderne, som har taget dem til sig som en del af det, der i dag betegnes som klassisk hollandsk. Mange hollandske retter er derfor stærkt krydrede. Indonesiske retter som nasi goreng, ris med kylling eller svinekød er et eksempel. Som en konsekvens af dette er også andre tilflyttere, som fx kineserne, begyndt at mixe utraditionelle krydderier ind i deres eget køkken. For eksempel ses mange klasssiske kinesiske retter tilpasset med ekstra chili og kokosmælk. I Amsterdam er der derfor mange restauranter som simpelthen kalder sig kinesiskindonesiske og serverer mad tilpasset det hollandske.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Snack

Snack bestilles ofte på cafeer eller udgør dagens mellemmåltid. Der findes en stor kæde af den slags Snackbutikker kaldet FEBO. Her kan man trække snacks i automater. Der findes alverdens forskellige ting, og selv om de er lune, så har de aldrig fået lov at ligge særligt længe. Der er altid bemanding bag automaterne og hvis man synes, at det med mad trukket i automater er lidt for meget af det gode, kan man gå hen til disken og benytte sig af den personlige betjening.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Kroketten

Kroketter er ofte grønsagsmos med hakket kød og brødstykker, men kan også være baseret på ris eller nudler. Massen formes til en cylinder og frituresteges derefter. Kroketter er hverdagsspise, En typisk hollandsk frokost kan sagtens bestå af en Kroket mellem to skiver brød.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Frikandel

Frikandel består hovedsageligt af en blanding af svinekød, oksekød, kylling og hestekød. Traditionelt set er opfattelsen (som til tider ikke har ligget langt fra virkeligheden) at Frikandel var lavet af alle de rester af kød (og andet) man havde til rådighed. Efter at kødet er blandet formes det som en pølse og .. frituresteges.. Udseendet minder mest om en grillpølse der har ligget i de uddøende gløder natten over, men smagen er ikke værst. Den smager lidt som frikadeller, blot en del federe i smagen...

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Frikandel speciaal

Hvis man nu skulle synes at pølsen mangler lidt ekstra godt, kan man altid bestille en Frikandel Speciaal. Hertil serveres pommes fritter og pølsen ledsages af en ordentlig portion mayonnaise, ketchup og hakkede løg

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Bitterballen

Bitterballen er lige som Kroketter bestående af en kartoffelmos med forskelligt, ofte mixet hakket, kød. Der er også små stykker af brød i, og ofte anvendes mel og smør for at tilpasse konsistensen inden hele blandingen frituresteges.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Kaassouffle

Dybtstegt ost. En kaloriebombe uden lige. Den er at finde både i snackvarianter og som finere spise serveret ved receptioner.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Herring

Sild er en klassisk hollandsk specialitet. Rå saltede sild, med finthakkede løg sælges ofte i boder omkring markeder. Den typiske måde at spise dem på er at holde dem i halen med pege og tommelfinger, og så læne hovedet bagover, og lade silden glide fint ned i svælget i en glidende bevægelse. Ofte skylles der efter med Genever Gin (enebær gin) som er en yndet drik i Holland.

Hollandse Nieuwe eller Maatjesharing (nye hollandske) er kun til at få fat i fra midt maj til midt juli. Og når de første nye sild er fanget skydes den årlige sildefestival i gang med -typisk hollandsk- en auktion. Her bydes der traditionen tro på den aller første tønde med nye sild.

Til den søde tand

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Poffertjes

En blanding mellem æbleskiver og crepes. De serveres med sukker eller flormelis De er mindre end pandekager og en del sødere. I modsætning til pandekager vendes Poffertjes på panden inden de er helt færdige, derved bliver de en smule ubagte og cremede i konsistensen. Man kan ikke spise mange af dem i træk kan jeg godt garantere for. Men en enkelt eller to er faktisk lige til at spise.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Stroopwafels

En stroopwafel er ikke blot en vafel, det er en tung og kompakt vafel, skåret midtover, smurt med karamelsirup og lagt sammen igen. På markeder fås de friskbagte og smager helt fantastiske...

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Beschuit met muisjes

En Beschuit er en slags beskøjter, dvs. indtørret knasende brød. Der er tradition for at når der kommer et nyt barn til verden i Holland, så serveres de med små runde sukker kugler til de besøgende. Kuglerne variere naturligvis mellem lyserøde og lyseblå farver og kaldes muisjes, hvilket kan oversættes til små mus. Apropos fødsler, så er Holland det vestlige land hvor flest vælger at føde hjemme. Op mod 30 % vælger dette. Dog ender 50 % af alle førstegangsfødende alligevel med at blive kørt på hospitalet, mens det for andengangsfødende er omkring 20 %.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Plum Duff

"Jan in de zak" ("Johannes i posen") kaldes denne dessert som måske er bedre kendt som Plumkage. Navnet refererer til tilberedelsen hvor en nærmest flydende dej med blåbær, tørret frugt, og mandelflager får lov at hæve op hvorefter den omsvøbes af et vådt viskestykke. Viskestykket med dejen putter herefter i en gryde med kogende vand hvor det får lov at koge til kagen er fast og færdig.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Oliebollen

Olieboller er tunge boller ofte med rosiner, sukat, æbler og sukker i dejen. De tilberedes ved at blive friturestegt (som så meget andet hollandsk snack eller sødt) og efterfølgende drysses flormelis over dem. De serveres lune. Traditionelt spises de nytårsaften, men op til jul er de at finde i boder omkring de fleste markeder eller store pladser. Det siges at de blev bragt til landet og spist af de germanske stammer i Holland igennem Yulen, (perioden mellem 26. december og 6. januar). I denne periode ville den germanske gudinde Perchta, flyve gennem midvinterskyerne ledsaget af onde ånder. Rygtet sagde at gudinden ville skære maverne op på sine fjender. For at beskytte sig ofrede de germanske stammer olieboller til gudinden, og håbede dermed at hendes sværd ville blive så fedtet at det ikke var i stand til at skære nogle maver op.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Chocolade hagelslag

Mens der i Danmark ligges en fin tynd plade pålægschokolade på morgenbrødet, så bruger hollænderne i stedet Chocolade hagel som drysses hen over det -selvfølgelig smurte- brød.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Pepernoten eller Kruidnotjes

Pebbernoten eller kruidnotjes (små pebernødder) er ikke anderledes end pebernødderne fra Danmark. Dog er der traditioner der følger med. D. 5. december hvor Sinterklaas kommer og børnene får gaver, ringer det på døren. Kort efter åbnes døren ind til børnene på klem, hvorefter en hånd iført en sort handske begynder at smide med pebernødderne. Børnene forsøger at fange så mange som muligt uden af blive ramt. Den sorte handske tilhører Sint Nicholas hjælpere de Swarte Pieters, som kommer for at indsamle de uartige børn. Disse stoppes i en sæk og tages med til Spanien... Efter som kruidnotjes spises i forbindelse med Sinterklaas d. 5. december, er de hverken til at finde eller købe efter denne dato. Tro mig jeg prøvede. Faktisk var det min debut som hollandsktalende kunde, og manden i butikken svarede efter et øjebliks tavshed - på engelsk- af Sinterklaas jo var ovre, så derfor var der heller ikke Kruidnotjes tilbage.

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Koffie verkeerd

Hvis man bestiller en Koffie verkeerd, så får man i følge nogle præcist hvad man be’r om; - En forkert kaffe, dvs. en kaffe tilført *mælk* (varm mælk vel at mærke). Kaffen i Holland er typisk stærkere end i Danmark, til gengæld vil de fleste hollændere se meget mærkeligt på en hvis man bare vil have mælk i kaffen. Bestiller med Koffie met melk serveres kaffen derimod med Koffiemelk, en lysebrun substans på 15 % fedt, og om end den klistrer en smule til ganen, så smager kaffen altså som mormor lavede den; -Som tjæresort kaffe med fløde…

Her skulle have været et billede fra det hollandske køkken.

Advokaat eller eggnogg

Om end man kan snyde og købe Advokaat færdiglavet på flaske så foretrækker mange hollændere at lave den selv. Skulle du få den slags lyster så er her hvad der skal gøres.Du skal bruge:

Skil blomme og hvider. Behold kun blommerne og pisk dem til de er hvide og luftige. Tilsæt cognac salt og sukker og vend det meget forsigtigt i æggemassen. Varm massen forsigtig op under konstant omrøring, men lad massen være tættere på lun end varm. Vent til den bliver tyk og cremet, tilsæt herefter vanilje essens. Hæld nogg'en i et krus og indtag den med en ske.

Ofte pyntes den med flødeskum, og Boerenjongens (små rosiner der har ligget i blød i cognac) drysses henover.

Bon Apetit

Klik her for at komme til forrige side Klik her for at komme tilbage til hovedmenuen Klik her for at komme til næste side