I Zoo. - En novelle af Finn Søeborg

Jeg var gået i Zoologisk have med Jens, Han var meget interesseret i dyrene, men mindst ligeså interesseret i de bure som der ingen dyr var i. Hver gang vi kom forbi sådan et dyr måtte jeg læse for ham, hvad der stod på skiltet?
- Hvad står der? Spurgte han og pegede på skiltet på det tomme girafbur.
- Giraf sagde jeg.
- Hvorfor er den så ikke ude? Spurgte han.
- Det er fordi det er koldt i dag, forklarede jeg, de bliver forkølede.
- Kan giraffer godt blive forkølede? Spurgte han. Hvordan pudser de så næse?
- Det gør de heller ikke, sagde jeg, de snøfter bare.
- Må de godt det? Spurgte han misundelig.
Vi gik ind i huset og så girafferne. Vi måtte blive der en halv time fordi han absolut ville vente og se en af dem snøfte. Desværre skete det ikke. Vi gik videre.
- Hvad står der? Han pegede på skiltet på et andet tomt bur.
- Gnu, læste jeg.
- Hvad er det for en? Spurgte han.
- Et dyr, forklarede jeg.
- Hvad for et dyr? Spurgte han stædigt.
- Et ganske almindeligt dyr, sagde jeg noget svævende, for jeg anede ikke hvad en gnu var. Jeg må have været syg, dengang vi lærte om gnuer i skolen. Jens synes ikke min forklaring var tilfredsstillende, og så gik vi ind og så på gnuen.
- Den er da ikke ganske almindelig, sagde han.
- Det synes jeg nu, sagde jeg.
Mens vi gik videre, diskuterede vi heftigt, om gnuen var almindelig eller ej, uden at det lykkedes os at blive enige. Så opgav vi det, enhver har jo lov at have sin mening.
- Hvad står der dér? Spurgte Jens og pegede på et skilt på et lille hus.
- Damer, sagde jeg.
- Ihh far, må jeg ikke godt komme ind og se dem.

Fra novellesamlingen "ALFRED og andre historier" udgivet i 1966 på Rasmus Navers forlag.