(forresten, kender andre en jeg “Sidder du der på Elverhøj, Agnete?”)

Hvis jeg har brug for den frihed at skrive hvad jeg vil uden at fornaerme nogen, saa kan jeg faktisk slet ikke goere det online overhovedet, hverken paa andres blog eller paa min egen og specielt ikke paa facebook :)

@Dina: Nej, det har jeg godt nok ikke hoert foer. Underligt.

Jeg håber du fik overstået undervisningen og at din tilstand af mangel på humør i nat er blevt stabiliseret i mellemtiden.
eskimovisen? Kender du ikke eskimovisen?

Der var en gang en eskimo – hans navn man husker let:
Hr. Eskild Eski-Mortensen han kaldtes, ret og slet.
Og han var eskimotormand med langt og tjavset hår.
Han elskede en eskimø på 41 år.

Men frøken EskiMonika hun bo’de med sin mor
på klippen Eskimogelskær, hvorhen han ofte fór.
Så sank en eskimodvindsnat hans eskimotorbåd,
og Eskild Eski-Mortensen han drukned’ – og blev våd.

Men frøken EskiMonika, som just på bredden stod,
hun greb et eskimordredskab og segned’ i sit blod.
Oh, eskimånen lyste mat, da de i døden drev.
Fru eskimor besvimede – og eskimopsen pev.

Personligt har jeg nu også altid opfattet blogs som en slags “åben dagbog”, hvorfor jeg derfor syntes at det er at trænge ind på folks enemærker hvis ikke man respekterer stilen i deres blog.
Tænk om jeg var blevet hjemmeforhandler af hudpleje-produkter, og syntes det var okay at logge ind på din blog ti gange hver dag og reklamere for dem, ville du så ikke som blog-ejer reagere og syntes at jeg tog mig for mange friheder på din blog? (Jeg ville i hvert fald selv blive irriteret, men i henhold til min kommentar i stort og SMÅT er jeg måske bare enormt egocentrisk).

Er det egentlig bedre eller værre at manipulere eller at diktere folk til dem man vil have dem til?
(Ville klart skrive et blog-indlæg om det, hvis jeg var sådan en der bloggere rigtigt…)

Læg mærke til, hvordan min kommentar er en egoistisk lille diktatorproduceret guldklump af uendelig antivisdom. Som sædvanlig inkrementeres min word count, uden at jeg faktisk siger noget relevant til noget som helst :)

Det er i øvrigt for sent til, at jeg kan koncentrere mig om at fatte det med eskimoen. Hvis der bare havde været et eller andet med at manipulere bitmønstre, havde den måske gået.

Og det er snyd at nævne at der ingen beeeb er, når man, for at gøre opmærksom på det, bliver nødt til at sige beeeb

(Læg mærke til at der ikke er nogen isbjørne, men eskimo har da en vis association).

Mht. de der hvide dyr fra Nordisk film, så referere eksemplet til at hvis man får noget at vide, selv hvis man får at vide man ikke skal tænke på det, så figurere det stadig i ens hoved.

Hvis man får at vide at en diktatorisk blogejers mål er at få folk til ikke at føle sig underlagt diktatur så har man allerede gjort dem bevidste om noget der ændrer deres tankegang omkring frihed.

Det er faktisk ligesom når antropologer studerer mennesker og spørger dem hvorfor de gør som de gør. I det øjeblik spørgsmålet er stillet, er svaret også ændret som konsekvens af at folk reflekterer over hvorfor de bliver spurgt? Hvorfor det er relevant? Og hvorfor de egentlig gør noget på en bestemt måde som de måske tidligere gjorde ureflekteret?
Og nu skal jeg vist til at skrive lidt kortere kommenterer (og indlæg) snart ;-)

Med hensyn til, hvordan man kommenterer, så er der jo også forskel på, hvordan indlægget lægger op til, eller ikke lægger op til diskussion.

I dette indlæg har du stillet nogle spørgsmål, og så er det på en måde mere forpligtende at skulle svare, end hvis du blot havde fortalt om et eller andet, som man fik lyst til selv at tale om.

Tjoh – du kan da være diktatorisk ved at moderere kommentarer; men det kan jo på ingen måde øge antallet, kun sænke det.

Det kan være ganske forvirrende, hvis indhold andre steder fra refereres uden links i kommentarene; det plejer jeg ikke at bruge; men jeg dyrker gerne at indlede en chat som en reaktion på folks stausmeddelelse.

Hvorfor måtte man ikke tænke på Nordisk Film?