Ord
Efter at være peget i retning af nye gamle ord som at kaffere [kafeˀrə] hos Miss Mikkelsen gik jeg i selvsving med en ven over msn.
Her er lidt af vores ordlarm:
Møbius film: Film der slutter samme sted som de startede, bare med et lille tvist.
Primfilm: Film som ingen går op i.
Retoriske træsko: Nogen man stiller uden at forvente indblanden.
Klapjagt: En søgen efter anerkendelse.
-Skal man i øvrigt gi’ den hele armen hvis nogen forsøger at binde én noget på ærmet?
-Skal man forsøge at skære igennem selvom man ikke er den skarpeste kniv i skuffen?
-Skal man stå tilbage for folk der går for langt?
-Kommer man til kort hvis man altid er i sit es?
-Risikerer man at falde på halen hvis man sætter det lange ben foran?
Og mangler der krydderi på tilværelsen hvis alting er barnemad?
Nå ja, og så var der den om kioskekspedienten der solgte spillekort til den rene foræringspris og fik at vide af sin chef at det var for lidt for meget forlangt for kort… ;-)
Posted on November 17, 2008 at 22:06
@Livrdz: aj hvor er du smart – kende betydningen; men ikke betydningen ,-)
Møbius-ring er, når man tager en papirsstrimmel (som når man skal lave guirlander med ungerne, drejer den én gang og så limer den sammen. Prøv så at “gå en tur” på overfladen, og opdag, at du kan bevæge dig på hele papiret og alligevel ende samme sted, som du startede, hvis du ikke havde drejet papiret, ville du ENTEN kunne gå på yder- eller indersiden.
Forstår du nu?
@Dina: Herligt – hvorfor var jeg ikke med i den snak? ;(
Posted on November 17, 2008 at 22:14
@ Sebastian dine evner til at forklare er jo geniale… Og mht hvorfor du ikke var med i samtalen, så vil jeg da stille samme spørgsmål…
Men du var ikke til at finde hverken på msn eller facebook. Jeg ledte ellers flere gange…
Posted on November 17, 2008 at 22:34
@seb
Jeg forstod sagtens film-type-beskrivelsen, og din ring-beskrivelse har givet mig et endnu klarere billede, men hvor er det ordet møbius kommer ind? Er det en mand der har opfundet den der ring, eller hvad? ;o)
Posted on November 17, 2008 at 22:52
På et lidt andet niveau, men dog stadig det sjove danske sprog (eller opfattelsen af det) – http://blog.tv2.dk/010907/entry272677.html
http://blog.tv2.dk/aarhusv/entry277993.html
http://blog.tv2.dk/aarhusv/entry279129.html
Findes der et ord for at hijacke andres indlæg med sine egne?? :D
Posted on November 17, 2008 at 22:55
Posted on November 18, 2008 at 10:39
August Ferdinand Möbius og Johann Benedict Listing kom på ideen / modellen uafhængigt af hinanden tilbage i 1858
Jeg har ikke kunnet finde nogen forklaringer på hvorfor den kom til at hedde ”Møbius” og ikke ”Möbius Benedict Listing”, men det har garanteret haft noget at gøre med at A. F Møbius havde det bedste netværk… Indenfor matematik, datalogi og fysik opkalder man stadig begreber, protokoller og ideer efter ”opfindernes” efternavne.
Fx har Tomas vejleder og en af vores gode venner et helt cryptosystem der referes til som ”Damgaard-Jurik” (http://en.wikipedia.org/wiki/Damgaard-Jurik_cryptosystem)
Men samtidig sker det ofte af forskere udvikler lignende ideer simultant. I det tilfælde kan det ske at den ene bare har udgivet et mere prestigefyldt sted, eller har et større netværk. Og så er det sandsynligvis ham der får sit navn knyttet til hvad så end han har lavet…
Posted on November 18, 2008 at 10:58
Det er lidt ligesom spørgsmålet: Hvad hed den anden mand på månen, altså ham der satte sine ben på månen få minutter efter Neil Armstrong?
Og hvorfor er der ingen der kan huske ham?
Han hed, kan jeg oplyse, Edwin Eugene “Buzz” Aldrin
Posted on November 18, 2008 at 12:41
I øvrigt, og bare for at være pedantisk – Det var Armstrong man så, men var der ikke noget dernede og én til at fotografere ham? Nå det var en detalje, og IKKE for at puste til konspirationsteorier.
Posted on November 18, 2008 at 14:31
Sebastian; man ser ham altså oppefra landingsfartøjet. Så den teori vil jeg gerne slå ned der.
Posted on November 20, 2008 at 20:17
@Jan
jeg ved ikke om det findes et ord for blog-hijacking som sådan.
Men hvad er der i vejen med at kalde det Blog-hijacking? ;-)
Mht dine links til din blog: jeg er totalt fan af jakken der er varm ;-)
Posted on November 21, 2008 at 00:59
Jakken er varm er et totalt godt eksempel på børns vidunderlige tankegang.
Til tider er det sqisme træls at vores tankegang er udviklet til hvad den er i dag. Hvis vi alle bare var ligefrem og ærlige, så gik det hele nok meget bedre :D
Der er noget der hedder det på UK-sproget, men det er jo næsten kedeligt :)
Se linket her.
Posted on November 23, 2008 at 00:15
Jo men det var jo ikke det jeg tænkte på med blog-hijacking.
Jeg mente mere det at der er nogle der ændrer diskussionens retning og begynder at selvsvinge over noget helt andet.
I øvrigt synes jeg ikke (længere) om det navn, for Hijacking indikere noget ingen udover den der gør det ønsker, og jeg synes faktisk godt man kan (i mangel af bedre ord) hijacke andres blog på en måde som hverken er til harme eller i modstrid med blogejer og medlæseres ønsker / interesser.
Det jeg ville indfange var bare at to eller flere bloggere hopper ud af en tangent og skaber en ny diskussion der sommetider kan være mere intern, eller pga. emnet, eller kravet til fælles referencer kan udelukke nogen. Men omvendt så kan blogejeren jo også udelukke nogen ved at skrive på engelsk, ved at anvende akademisk sprog, eller ved kun at poste useriøse indlæg, hvilket får bloggere der vil diskutere mere seriøse emner til at undlade at besøge bloggen.
Summa summarum, in og eksklusioner sker hele tiden, der er flere om at skabe dem og hvis nogen “hijacker” en blog, i min betydning, skaber de så at sige bare en nyt interaktionsrum.
Bliver jeg for humanistisk?
Posted on November 23, 2008 at 00:47
> Bliver jeg for humanistisk?
Jep :)
Intet nyt der :D
Posted on November 23, 2008 at 00:48
Posted on November 23, 2008 at 01:02
He he
En af de bedre (og knap så (rent apropos) læserekskluderende) striber fra XKCD
En anden af den mere ekskluderende slags er denne her.
Den er totalt sort, men mindre man er fan af en bestemt serie af film.
(For de ellers ekskluderede, kan jeg tilføje at striben blev trykt d. 19. maj 1999 hvilket er dagen hvor Star Wars 1 havde præmiere i USA. -Den baggrund hjælper en del :-))
Posted on November 23, 2008 at 01:05
Linket virker ikke. Man må klippe/klistre :)
Posted on November 23, 2008 at 01:06
Nu gør det ;-)
Jeg er jo, som du siger, humanist :-P
Posted on November 23, 2008 at 01:09
Er det i øvrigt skidt hvis man brænder sine broer i begge ender?
Posted on November 23, 2008 at 01:11
Generelt dumt at brænde noget :)
Humanist!
Posted on November 23, 2008 at 01:13
Åhh ja, det er vist rigtigt.
Der er i hvertfald noget med at man brænder i sengen hvis man leger med tis
Posted on November 23, 2008 at 01:15
Ikke mere rødvin til den kvinde!!
Posted on November 23, 2008 at 01:18
Det var da en glimrende ide!
Jeg har også leget praktisk gris hele dagen.
Skal vi nyde en glas synkront?
Posted on November 23, 2008 at 01:20
Du er ikke online :)
Posted on November 23, 2008 at 01:21
Er jeg ikke?!?
Hvem er jeg så, og hvad har jeg gjort af Dina?
Posted on November 23, 2008 at 01:26
Det er du ikke!
Du er ikke på msn eller facebook, og DET er jo online!
Alt andet er vand ved siden af :D
Posted on November 23, 2008 at 01:34
Åhh jeg ser..
Man skal jo, i disse moderne tider, være online.
Altså på den feeede måde…
Posted on November 23, 2008 at 11:27
Bare lige for at komme ind i snakken igen:
Jeg synes, at det er hyggeligt, når kommentarer til mine indlæg “lever deres eget liv”, om man så må sige, hvor kommentatorene snakker ud af en tangent.
Ja jeg vil også gerne klage – når man er på, skal man være på en eller anden slags chat også, så man kan se det!
Posted on November 23, 2008 at 12:32
@Jan, tak for sidst
@Sebastian
Jeg vil give dig ret i at online er gået hen at betyde være synligt på.
Der var en gang for 12 – 13 år siden hvor alle firmaer var online, i kraft af at de havde deres “visit-korts-hjemmeside”. Men i dag med web 2.0 har vi flyttet vores forståelse over på at man skal være synlig i kraft af sine interaktioner, og så skal det være live
Men her kommer en interessant observation.
Historien (for nu lige at inddrage det der for de fleste nok betegnes som irl interaktionsdelen) om hvad der skete i går, var faktisk at min og Jans snak mere eller mindre gik død på msn, mens den havde haft sit gode liv her på bloggen.
Da Jan kort efter kastede håndklædet i ringen og gik i seng kastede jeg mig i stedet over Aske på selv samme msn onlinetjeneste. Vi selvsvingede (igen) over ord (Sebastian hvorfor var du ikke online??). Og jeg var nærmest på mine grædende knæ i et ønske om at Aske skulle blog-poste en sætning han var kommet på, som jeg synes ville matche alle de andre sjove sætninger i indlægget mange kommentarer over os (som vist nok handlede om ord.). Men om end vi hyggede på msn så lykkedes det mig ikke at overtale ham til at blogge med mig simultant, eller synliggøre sin onlinetilstedeværelse på min blog den nat.
Nu ved jeg ikke om det (igen?) er mig der er sær. Men jeg svinger meget mellem hvilken kommunikation jeg foretrækker. Jeg kan have lyst til at blog-kommunikere med folk, jeg på det tidspunkt ikke gidder chatte med. Jeg kan også have lyst til at være på msn uden af gå i dialog med folk jeg chatter med via deres blogs. Og jeg kan synes det er enormt sjovt at have msn chat, facebook wall-skrivning, samt blog udvekslinger med de samme personer simultant. Online tilstedeværelse for mig er derfor mange ting.
@Sebastian: Du skriver at online, betyder at man skal kunne se det. Jeg vil jo påstå at en hver der var på min blog i nat ville kunne se min tilstedeværelse online kraft af de indlæg der med 4 minutters mellemrum blev postet. Hvad er forskellen?
Summa summarum: Vi må have en bedre definition af Online.
ps. Tak alligevel til Aske for: Gå ikke ud af dit gode skind før bjørnen sover
Posted on November 24, 2008 at 00:25
Aj, altså Dina – det var ikke så alvorligt ment, vel. Men jeg vidste jo godt, at du var aktiv på nettet med alle de kommentarer; men jeg ville have snakket med dig også.
Og jeg kan jo sådan set godt forstå din idé med i perioder at ville chatte/maile/kommenntere uden nødvendigvis at gøre det med den samme person på samme tidspunkt, men vælge én eller flere afhængig af situation og emne.
Tjah, omdefinering af “online”, hmm, jeg mente ikke, at man skulle kunne se folk (altså msn etc; men bare, at jeg lige savnede den mulighed i går – men på den anden side, så har du nok ret i, at ordet/betydningen/opfattelsen glider i den retning, hvis vi spørger den brede befolkning.
Posted on November 24, 2008 at 09:27
Det var nu ikke alvorligt ment herfra, jeg ville bare så frygtelig gerne diskutere lidt hvad online egentlig er for et fænomen, for jeg synes faktisk det er lidt sjovt at vi har så forskellige ideer om det.
Lidt lige som med mobiltelefoner, hvor der er kommet fokus på at man ikke kun vælger at være til rådighed, men at man også en gang imellem vælger ikke at være det. Min pointe var så, at med alle de hersens internetmedierede teknologier (facebook, chat, twitter, blogs, nyhedsgrupper, email etc) er det ikke altid et spørgsmål om online versus offline, men mere et spørgsmål om hvordan man vælger at være det.
Og så synes jeg det var lidt sjovt at blogudveksling, ikke kom ind under betegnelsen ”online” i tråden her.
Posted on November 25, 2008 at 20:31
Ja
Ja
Nej
Kanskje (fordi det er et bedre ord end måske).
Ja
Ja
Har i øvrigt ikke besværet mig med at læse alle kommentarerne endnu :)
Posted on November 25, 2008 at 21:54
@ Skøre Mai, du er vist den eneste der rent faktisk har taget mine fine sætninger op som seriøse spørgsmål der krævede svar, alle de andre børn har bare selvsvinget i alle mulige andre retninger ;-)
Posted on November 17, 2008 at 21:42
Sliding Doors må i så tilfælde være en møbius film – men forklar lige ordet?!?