Særheder?
Den grumme Sebastian der udmærket godt ved hvordan jeg har det med kædebrevsprincippet har (gad vide hvordan?) overbevist mig om at deltage i denne leg, bestående af et blogindlæg med en opremsning af et udvalg af mine særheder, såvel som angivelsen af 2 personer som jeg føler mig overbevist om vil gøre det sammen efter mig.
Lad os starte med særhederne:
Hvad er egentlig sært?
Jeg synes faktisk det der er mest sært er at skulle opremse sine særheder. For personligt så synes jeg jo ikke jeg er sær overhovedet! Jeg gør hvad jeg anser for naturligt, intuitivt eller logisk.
Derfor synes jeg faktisk at det eneste jeg med ret kan skrive her er de ting jeg gør som det naturligste i denne verden, men som alle mulige andre (sære) mennesker ikke kan forstå!
1) Flere af mine veninder ville insistere på at det er sært kun at bruge ét håndklæde når man har været i bad. “Nææ, man skal da have mindst ét til håret, ét til kroppen og ét til fødderne!”
Jeg vil omvendt sige de er sære. For hvad ulækkert er der ved at tørre rene tæer i samme håndklæde som resten af ens rene krop?
2) Min mor vil sige jeg er sær fordi jeg bader i havet om vinteren. Men det er da heller ikke sært. Det er sundt. Og hvem kan modstå at sidde i en sauna med sine bedste venner og se marsvin i Århusbugten mens de nyder solopgangen?
3) Min kæreste vil sige jeg er sær fordi jeg aldrig når til et punkt hvor jeg bliver træt af at se mennesker, hvad er der sært ved det? Og skal vi ikke snart lege igen?
4) Min far ville sige jeg er gal i hovedet når jeg nyder en 30 kilometers gåtur. Men når det kommer fra manden, der i en alder af 72 stadig løber morgentur i skoven, så kan jeg ikke se den store særhed.
5) Min svigermor vil sige at jeg er sær fordi jeg konsekvent afviser at tage paraply med hvis der er udsigt til regn, fordi jeg kan finde på at gå tur netop når regnen siler stille ned, og fordi jeg vælger at tage så lidt tøj på at hun kommer til at fryse på min vejne.
6) Nogen vil sikkert synes det er sært at sætte en kande kaffe over og drikke den lige inden man går i seng. Men kaffe smager jo godt. Og selv om kaffe virker når man er træt om morgnen, så virker det altså kun fordi man tror på det.
7) Andre (sågar min egen mor!) ryster på hovedet over mine 2 x 10 liters gryder så vel som min elskede 15 liters gryde. Der grines og rystes generelt på hovedet af mine hamstrertendenser. Mine 30 poser pasta, mine 40 dåser tun og de 100 toiletpapirsruller der møjsommeligt opbevares i vores naturalierum. Men jeg er en ”hamstrer”. Jeg kan simpelt hen ikke få mig selv til at besvære mig med at købe ind i små mængder af ting jeg ved jeg alligevel bruger hele tiden.
Men sær synes jeg jo ikke jeg er af disse grunde. Vel?
2 personer som jeg føler mig overbevist om vil gøre det sammen efter mig.
Nu gættede Sebastian jo på at Niels ville skrive om sine særheder såvel som at jeg ville.
Jeg gætter derfor på at chancerne for at Niels rent faktisk for det gjort stiger med en sandsynlighed på 50 % når også jeg gætter på han vil deltage.
Og selvfølgelig vil Lone og Jan da gøre det samme for det er simpelt hen for lidt de får skrevet på deres blogge for tiden. Nemlig…!
Posted on November 8, 2008 at 21:47
6) Jeg drikker gerne en kop cappuccino klokken 00:00. Men det er selvfølgelig også stadig adskillelige timer før sengetid ;)
Posted on November 8, 2008 at 22:14
http://blog.tv2.dk/aarhusv/entry277538.html
Nemlig ja :)
Posted on November 10, 2008 at 22:45
Arj, du er da ikke super sær. Er der virkelig nogen der tørrer fødder i særskilt håndklæde?? Men det der med opladningstid – det er altså påkrævet. Det mener jeg virkelig. Tak for kigget på bloggen – håber jeg kan opnå permanent opholdstilladelse på et tidspunkt. Ciao ;o)
Posted on November 7, 2008 at 22:28
Du skriver, at du goer det du synes er logisk. Synes du ikke det er saert, at du har en helt anden logik end os andre? :-)
Og saa ma jeg hellere kommentere paa 3): Det skal vi; det er mere den del med at se mennesker hver dag, og derfor ikke have opladningstid, som er problemet.
Og 6): Det lyder som en rigtig god ide, jeg stikker liiiiige ud i koekkenet.