Posted on 15th December 200815 Responses
Udveksling & indtagelse

Vi har lige haft besøg fra Danmark, og i den forbindelse fik vi hurtigt overtalt Jan til at medbringe 6 stk. Ale no. 16.
Vores faste øl-dealer røbede nemlig, sidst vi udvekslede danske øl med udenlandske, at den første danske øl han havde smagt var en Ale no. 16, og så måtte der jo spilles lidt på nostalgien.
I bytte for 6 stk. Ale no. 16 og 4 stk. Limfjordsportere, kunne vi hjembringe 12 stk. lækre udenlandske øl efter eget valg. Der er noget tiltrækkende ved at gå amok i en spændende ølbutik med frit valg på alle hylder.

Den dyreste (€7 for 33 cl) måtte vi dog smide lidt mønter for, for den havde ligget på egetræsfade og lagret i 6 måneder. Den smagte også derefter. Meget intenst. Næsten for voldsom en smagsoplevelse. Men det var helt klart byttehandlen værd at smage den.

Og drukket det blev de, hver og én af disse lækre indbydende øl.

Udvekslingdøl

Klik på billedet for større visning

To øl vil jeg dog lige trække frem i denne forbindelse:

Oesterstout. En hollandsk stout fra Scheldebrouwerij. Øllen er blevet “filtreret” gennem østersskaller. Den har en havagtig smag med en fin ballance mellem syrlighed og bittersødme. Den kan, helt bogstaveligt, få mundvandet til at løbe!
Guinness special export. En god tung stout der smager af ren lakrids, og med en anelse kaffesmag. Den er meget bitter, men dog sød af en stout af være. Den kunne jeg godt blive afhængig af!

Og for at gøre det rigtig godt, nu hvor der var besøg fra Danmark, åbnede vi vores Chimay der nøjsomt var medbragt til Amsterdam fra Danmark for godt et år siden. Efter 5 års lagring tangerer den portvin i smagen. Den får helt unikke smagsnuancer gennem lagringen, ulempen er så blot at det kræver tålmodighed og selvdiciplin at lade den ligge så længe;-)

Det var alle 5 års venten værd!

Det var alle 5 års venten værd!

Vi får et alkohol problem når vi kommer til Danmark. En seriøst alkoholproblem. Hvordan får man råd til at kalde Leffe, Westmalle, La Trappe og Maredsous for hverdagsøl når de koster tre gange så meget i Danmark som vi er blevet vandt til hernede?

Comments
comment by Jan
Posted on December 16, 2008 at 23:57

De var gode var de.
Selv om de der Stout godt nok skal vælges med omhu!

comment by Dina
Posted on December 17, 2008 at 05:04

Alle øl skal da vælges med omhu ;-)
Omvendt synes jeg at det fede ved den her måde at bytte øl på, er at man kan tillade sig at vælge ting, man ellers ville have gået udenom.
Jeg tænker sådan lidt ala Tøm-en-legetøjsbutik-på-15-minutter konceptet. Det er sådan lidt en drøm der går i opfyldelse når man får lov til at supershoppe på den måde i en ølbutik :-)

Og så var det, som altid, kanon hyggeligt at have jer på besøg :-)

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on December 17, 2008 at 10:48

Det lyder altså som noget af et hit – kender du blålys fra Albani – de er også gode året efter )

Hmm, I må simpelthen tage den lovlige ration af øl med hjem, når I skal hjem, og tvinge alle besøgende til det samme, og så håbe, at de kan holde sig, til de er drukket?

comment by Dina
Posted on December 17, 2008 at 17:25

@Sebastian
ja Blålys var faktisk et stort hit på TÅGEKAMMERET hvor jeg smagte min første (i mine unge dage).
Jeg har dog aldrig prøvet at lagre dem. Har du nogen lagrede liggende da?? ;-)

ps. Der er i øvrigt middag, julerevy og fest i aften i Mat.Kant og jeg ville have givet en halv arm for at være der…

comment by Dina
Posted on December 18, 2008 at 11:38

@Sebastian.
Apropos ølhamstring så slæbte vi en kuffert fyldt med blandet Leffe til Danmark i forbindelse med min specialereception. Der blev måske drukket 1 / 4 og resten efterlod vi ved svigerforældrenei Danmark. Af uforklarlige årsager var kufferten tom da vi selv flyttede tilbage til Danmark igen;-)
Så meget for den hamstring…

comment by Jan
Posted on December 20, 2008 at 01:33

Man skal passe på de øl der!
Grav dem ned i den fynske muld næste gang, Dina :P

comment by Jan
Posted on December 20, 2008 at 01:34

http://blog-dyn.tv2.dk/aarhusv/entry285971.html

Sig til hvis det skal ændres.

comment by Dina
Posted on December 27, 2008 at 01:21

@Jan

Jeg synes da bestemt ikke der er noget i dit blogindlæg der skal ændres, -du har jo kopieret min ølbeskrivelse, og den står jeg da fuldt ved… :-)

Mht at grave øl ned i den fynske muld, så tror jeg dog jeg foretrækker vores egen viktualiekælder. Fynboer er jo nogle værre nogen ved vi alle! ;-)

comment by Jan
Posted on December 27, 2008 at 01:45

Den mail kom så nu!
Sikker på at du ikke skal skifte udbyder??

comment by Jan
Posted on December 27, 2008 at 01:45

Arh…jeg læste datoerne forkert ;)

Fynboere er bare nogen værre nogen :P

comment by Dina
Posted on December 27, 2008 at 10:00

@ Jan
jeg er bange for at hvis noget skal skiftes ud så er det mig selv, jeg er nemlig lidt langsom i disse dage… :-)

Pt er jeg omgivet af fynboer… Godt vi tager til Jylland i dag! (og besøger… en fynbo)

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on December 28, 2008 at 17:33

Du skal da bare overhovedet ikke skiftes ud med noget somhelst – du skal bare være dig selv ,)

comment by Dina
Posted on December 28, 2008 at 17:55

@Sebastian
Takker ;-)

Jeg vil gøre mit aller bedste for at være mig i fremtiden :-)

Må jeg alligevel godt være sådan lidt ved siden af mig selv en gang imellem? Det kunne jeg nemlig godt forudse blev en realitet i ny og næ :-)

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on December 28, 2008 at 23:48

Godt, så
Jo jo – det er en menneskeret – bare du så ikke gør som en af mine bekendte, der fik at vide, at han han skulle flytte sig lidt, for hans skytsånd stod i potteplanten – altså – selvom du er ved siden af dig selv, skal du huske at passe på planter og møbler og den slags ,)

comment by Dina
Posted on December 29, 2008 at 00:16

Hmm det er jo lidt af et dilemma… Jeg klarer nemlig ganske fint at vælte planter, møbler, glas og des lige når jeg er aller mest mig selv!

Måske har jeg faktisk bedre motoriske forudsætninger når jeg er ved siden af mig selv? :-)

Skytsånd i potteplanterne? Min sidder vist i en kasse i kælderen hjemme i Danmark, hvis ikke jeg rent faktisk har doneret den til nogen der havde mere brug for den end mig. :-)

Leave a Response
XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>