Mærkelig pakkeløsning
Det giver jo ingen mening!
Er man bosiddende i Danmark skal man betale licens med argumentet: DR stiller deres service til rådighed via nettet. Selv om man ikke har TV har man adgang til nettet og dermed adgang til DR’s service. Derfor skal man betale licens.
Hvis man derimod, som undertegnede, er bosiddende i Holland, har man ligeledes adgang til DR’s service, – de ligger jo på nettet frit tilgængelige for enhver. Man kan streame DR live, og man kan gå ind og se samtlige af DR’s egne produktioner samt nyheder sendt indenfor den seneste måned. Forskellen er bare at man nu ikke behøver at betale licens.
Det ville svarer til, at folk efterlod en pakke ved ens hoveddør, som de antog man ønskede og derefter sendte en regningen med reference til, at man jo havde muligheden for at åbne den og dermed var forpligtet til at betale. Bortset altså lige fra at selv samme pakke er ganske gratis i udlandet.
Posted on January 5, 2009 at 19:21
@Dann
Det er en interessant sammenligning :-)
Men så skulle jeg da mene at DR uopfordret stiller en service til rådighed for mig via Internettet, hvorefter de afkræver mig licens fordi jeg benytter nettet, på trods af at jeg ikke ønsker at benytte deres service.
Det svarer lidt til at smide et gadeorgel op på gaden og afkræve folk penge for at gå forbi :-)
Posted on January 6, 2009 at 10:35
I det hele taget er de der licensregler vist lidt pudsige.
I Tyskland er det helt anderledes pudsigt, således kom en mand fra licenskontoret en dag forbi et ældre familiemedlem af vores (bosat i sydtyskland), konstaterede hun stort set ikke kunne se skærmen pga. nedsat syn, og ændrede derfor på egen opfordring hendes licens til radio istedet for tv, fordi hun havde mest glæde af lyden fra tv’et ;o)
Posted on January 6, 2009 at 23:58
@Liv og glade dage
Sikke da en venlig licensmand :-)
I Holland er der slet ikke licens.
Posted on January 7, 2009 at 13:03
Jamen altså de danske licensregler er mærkelige.
I bofællesskaber skal man principielt betale for hver enkelt person, fordi licenskontoret mener, at man er flere husstande, men da aviserne ikke vil lade flere beboere få intro-perioder, fordi det er samme husstand, må man kunne slå den ene i hovedet med den anden ,)
Så hørte jeg i radioen i går, at man snart (om et par år) må forvente at skulle betale særskilt for TV2 – jamen altså.
Posted on January 8, 2009 at 19:05
@Sebastian
Ja det hænger ikke så godt sammen med hhv. licenskontoret og avisernes definition af husstande, og hvis man skal slå den ene i hovedet med den anden, vil jeg altså jeg nødig være avisbudet.
Det må da gøre en del mindre ondt på en licensmand at blive slået med en avis, end hvis man som avisbud får et fjernsyn smidt efter sig ;-) ( Altså med mindre man ligefrem for det smidt i nakken ;–))
Posted on January 5, 2009 at 16:05
Spøjst nok er det efter dansk lovgivning sådan at hvis nogen sender en genstand (din pakke) upopfordret, så kan man beholde genstanden uden at betale for den. Givet at det er tydeligt at der er tale om markedsføring, og ikke en fejlforsendelse.
Det er for at undgå negativ aftalebinding at man har den slags regler.
/Dann