Bryllupsønskeliste
Hvid Damask dug fra Georg Jensen; Arne Jacobsen-dugen 135 x 220 i Georg Jensen butikken Kongensgade 3. Kryds venligst af når du har købt den så vi ikke skal ud at bytte når vi har fået gaverne…
Hvad sker der lige der?
Jeg har kigget ønskelister igennem på nettet. Er vi virkelig stadig dér i udviklingen hvor det vi ønsker os allermest er at få fyldt vores køkken op med Trip Trap æggekogeren og de 12 Holmegaard vinglas (Cabernet, designet af Peter Svarre) – large?
Jeg har lige Googlet mig igennem adskillelige ønskelister, og de er jo stort set alle sorteret efter mærker, hvorunder der sirligt er indført specifikke ting der lige mangler i samlingen, samt det præcise antal der ønskes.
Hvis jeg nu virkelig ville have 12 glas fra Holmegård (hvis mig og gemalen altså kunne blive enige), så købte vi dem jo nok (eller sparede op til dem).
Jeg kan forstå at mine forældres generation ønskede sig et stel. For det var jo den gang man etablerede sig når man blev gift. (Overvejer lige om det er nutidens krav til store dyre bryllupper der gør at man stadig ikke har råd til at købe et stel selv, i så fald ignorer ovenstående kritik, surf videre og hav en dejlig dag :-))
Så tænker jeg: Ville jeg sidde om 25 år og spise rester af mit Pillivuytfad og tænke: ”Hold da op! Det fad fik vi af moster Karen, nå ja og øseskeen af kusine Mille, og den hærgede Trip Trap bordskåner (som er tapet sammen efter lillesøster smed den ud af vinduet) var vist fra mor og far.” Sidder man så der og kigger ned i gårdsdagens lasagnerester og tænker – “hvor rørende?”
Ej undskyld jeg fornærmer ca. 95 % af de folk der har lagt ønskelister på nettet. Men altså!
Jeg passer vist ikke ind i den klassiske ønsketankegang! Eller også så er der mange der ikke gør. Måske skriver de bare det man jo skriver på sådan en liste…?
Posted on February 28, 2009 at 19:22
Ta´den!!!
1-0 til Trine.
Totalt fedt at blive mindet om den gave 7 ½ år efter jeres bryllup :-)
Men misforstå mig nu ikke. Det er jo ikke dét at man blandt andet får ting til køkkenet. Det er bare det at det er blevet så funktionelt at det efterhånden mest handler om at få komplette samlinger hvor man nu kun mangler snapseglassene for at have alt i Holmegårds glasserie. Og dér synes jeg det er kedeligt at gaver bare handler om at fylde huller i en samling. Den slags kan man jo bare købe selv. Hvorfor spilde en brylupsgaveønske på det?
Posted on February 28, 2009 at 20:15
Da jeg havde læst de første 2 linier af dit indlæg – var jeg lige ved at klikke væk. I simpel kvalmefornemmelse over at skulle læse en dødsyg bryllupsønskeliste hos DIG! Argh… Nå, nu har jeg så også formået at fornærme de 95% andre. Men det er ikke for at fornærme, må blot konstatere forskelligheden, også når de 95% andre ruller øjne af dén måde vi fejrede vores bryllup på – som i øvrigt var helt uden ønskeliste og gaver ;o)
Ved gode venner har vi gjort os umage for at finde på noget ganske utraditionelt (udenfor ønskelisten), fx et vennepar med et skønt hus i en gammel opvokset have med dejligt skyggende frugttræer – hvor vi shoppede efter den perfekte kniplinge-hængekøje i eksklusivt og unikt design. Den gave bruges fortsat hver sommer nu på 11. år.
Andre gange har vi valgt bare at købe noget på listen og husket at fortælle det til gavekoordinatoren – og så gabt kæberne af led. Jeg kan end ikke huske hvad det var for en køkkenting og til hvem, men nu er jeg jo så heller ikke just køkken-begejstret.
Oplevelser er de bedste gaver – billetter, gavekort til musikhuset eller årskort til et eller andet dejligt sted – endnu bedre, ferie-gavekort eller månedlig hverdagsmad hos vennerne! Men så igen, vi er jo alle forskellige – og hver sin smag ;o)
Posted on March 1, 2009 at 17:08
Vi har da også fået praktiske ting til vores bryllup, som vi stadig husker, hvem vi fik det af; både ting, som stod og som ikke stod på listen.
Men tjah, gaverne må da meget gerne passe til både giver og modtager, og, synes jeg, kunne holde ægteskabet ud (læs: livet ud).
Posted on March 1, 2009 at 17:14
Jeg har allerede fundet nogle ideer til gaver til et bryllup senere på foråret. :)
Posted on March 2, 2009 at 17:56
Interessant link. Kan man eventuelt lave en liste over ting, man IKKE vil have?
Eller måske mere specifikt ting, man ikke vil have frem på skærmen, mens man sidder i sit glasbur af et kontor…
Posted on March 2, 2009 at 20:28
@Mikkel
1) check hvor linket fører hen før du klikker
2) hvis det kommer fra Trine: Forvent det værste!
Ps. It’s only gay of you make eye contact ;-)
Posted on March 2, 2009 at 20:31
@Trine.
Takker! Gode gamle String Emil.
ps. Kunne du eventuel overveje at finde på en anden gaveide til det der bryllup du skal til i foråret? :-)(Og må jeg i den forbindelse gøre opmærksom på invitationerne endnu ikke er sendt ud)
@Liv&glade dage
Du skal da endelig ikke holde dig tilbage fra at være kreativ :-)
Posted on March 2, 2009 at 20:44
@Sebastian
Bestemt, gaverne må hjertens gerne være af praktisk karakter.
Det er mere det der med at man bruger sine ønsker på at fylde huller ud i sin samling jeg synes er gevaldig kedeligt!
At man får den første ting til en ny samling er noget helt andet. (at man kan sige “vores stel begyndte vi at samle på da vi blev gift”)
Tomas fik en Piet Hein skål i gave et år, og vi blev så begejstrede for den at vi gik ned og købte 30 skåle i den serie i forskellige størrelser. I dag står hele samlingen i vores bevidsthed som en gave fra hende, der gav os den første skål. Det var jo ideen der blev plantet med den.
Posted on March 3, 2009 at 13:39
@Trine: Du er da for mærkeligt ,) Eller også er det bare ham, du linkede til, der er det.
@Dina: det beroligede ;) Ovr, sikke billigt man kan slippe af med at give et helt stel i jeres bevidsthed, så.
Posted on March 3, 2009 at 14:28
@Sebastian – faktisk tror jeg nok det var enten Dina eller Lone der først introducerede mig for String-Emil. Sikkert Dina. ;)
Posted on March 3, 2009 at 14:31
@alle
Jeg benægter alt :-)
Posted on March 4, 2009 at 11:29
ja det gør du vel – eller også undskylder du dig med, at du ikke kan huske det ;)
Posted on March 4, 2009 at 15:05
Huske hvad? ;-)
Posted on March 4, 2009 at 22:38
det har jeg aldrig sagt
Posted on March 5, 2009 at 03:27
Hvad er det nu for en monolog der indeholder noget i stil med “det har jeg aldrig sagt” “hvad” “ja det du lige sagde”
(Jeg har Preben Christensens stemme i hovedet.)
Posted on March 5, 2009 at 17:08
Åh, nej, nu er hans stemme også i mit hoved. ;-()
Kan jeg mon ligefrem indsætte en youtube i kommentarfeltet?
Ellers er der også bare et link, for det var heri, ikk’ (har ikke lige tid at lytte den hele ;()
Posted on March 5, 2009 at 17:13
Nå, man kunne ikke indsætte tube-embed – din blog fjernede bare min kode ;( uden at sige noget om det ;(
Posted on March 5, 2009 at 23:28
Jeg tvivler på men kan embedde youtube direkte i kommentarfelter. Jeg har ikke set det før. Men en hver der kan lave scripts skal da være velkommen til at prøve. Det *burde* ikke være svært!
Posted on March 6, 2009 at 18:18
Hmm, det er mere et spørgsmål om, at du skal have din “parser” til at acceptere den html-kode, som jeg skrev med link.
Posted on March 6, 2009 at 19:37
Jeg synes nu også, folk tit embedder for meget. Specielt i kommentarer kan det være lidt trist, når der er store billeder og den slags. Jeg er nok ved at blive en gammel og bitter mand, men jeg kan bedst lide, når tingene er helt simple og uden alt for meget snask.
WordPress er i øvrigt open source, så gå du bare helt amok med det :)
Posted on March 9, 2009 at 21:09
Nej jeg er også gammel Mikkel, 37 ,-) – og det er egl fint nok for mig med et almindeligt link til tuben, syntes bare, at det havde været sjovt, om den kunne.
Ja jeg ved, at WP er open source; men jeg skal ikke rode mig ud i noget ,)
Posted on March 16, 2009 at 17:59
@Sebastian
Der er nu ingen der ville se ondt på dig hvis rodede med css og størrelser på kommentarbokse ;-)
Posted on March 16, 2009 at 21:15
nej nej, men det ville jo kræve, at jeg vidste, hvilken af de mange css-arkiver, jeg skulle rode.
Posted on August 14, 2011 at 22:12
Haha hvor er det fantastisk skrevet. Har lige netop siddet og tænkt det samme – dog i min søgen efter inspiration (ikke isenkræmmerkæden). Utroligt som alt hele vejen igennem er kopier. Tror ordet fantasi skal ind på skoleskemaet i folkeren. Det vil da være fantastisk med lidt adspredelse! :-)
Posted on August 30, 2011 at 21:25
@Jackie, mange tak.
Jeg har egentlig længe brygget på et follow up indlæg om hvilke gaver vi fent faktisk FIK til vores bryllup (for nu over 2 år siden), for jeg synes vi fik rigtig mange sjove, kreative og personlige gaver. Men ironisk er det nu alligevel at vi faktisk også fik en Georg Jensen dug, til trods for dette blogindlæg ;-)
Jeg så at der lå en ønskeliste på din blog :-) Må man sige tillykke med brylluppet eller er det først senere?

Posted on February 28, 2009 at 18:42
Tja, jeg er i Biersted og vi har faktisk lige snakket om at den brødkniv fik mor og far til deres bryllup for 33 år siden. Og jeg tror faktisk at vi, når vi sidder om 17 år og har nogle vandkander på bordet, vil tænke tilbage på hvem vi fik dem af til vores bryllup.