Posted on 16th March 20099 Responses
Genkendelsesglæde

Det er som at have et navn, men endnu ikke et ansigt, på en person. I sin fantasi skaber man et billede, og alligevel lettes man når man endelig kan sætte det rigtige ansigt på. Jeg har i lang tid haft det sådan med en lyd!

I Händels operaer Serse og Rinaldo har der været en meget karakteristisk lyd der mindede om en blanding af klaver og strenginstrument. Det lød vitterligt som en ubestemmelig blanding af de to. I går var vi til en Haydn-klaverkoncert i Elsted i anledning af 200 året for hans død. Og der kom den, denne fortryllende ubestemmelige lyd frem i form af et Spinet. Et klaviatur der i størrelse tangerer et dukkeklaver.

Jeg kan nu føje til mit nanorepertoire af klassisk viden at denne ubestemmelige lyd stammer fra et Cembalo. Et klaviatur med strenge lige som klaveret. Hvor lyden frembringes fordi strengene knipses frem for det almindelige klaver hvor en filthammer rammer strengene.

Jeg sidder her og smiler sagligt. Det føles præcist som når man endelig er i stand til at sætte ansigt på et navn der har figureret i ens bevidsthed i årevis :-)

Skulle nogen have den perverse lyst at høre et Spinet (en bestemt type Cembalo) så er her Ombra mai fu fra Händels Serse.
Og her er den nok mere genkendelige version af Ombra mai fu med Andreas Scholl.

Comments
comment by liv & glade dage
Posted on March 16, 2009 at 20:17

meget informativt… og meget meget mærkeligt. men dog alligevel på en eller anden meget sær måde interessant…

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on March 16, 2009 at 21:08

;-)
Det er jo bare forløberen for hammerklaveret. Sådan set en harpe lagt ned og så med knipseanordninger, så man ikke skulle bruge fingrene til det.

Men klangen er smuk, og ja, det ligner et dukkehusmøbel – havde vi plads, ville jeg gerne eje et.

(og den der kassebredde… – og en kriblekryds, der lader vente på sig)

comment by Mikkel
Posted on March 17, 2009 at 16:46

Jeg har ladet mig fortælle, at klassisk musik er meget farligt. Man skal i hvert fald ikke ødelægge folks karrierer ved at afbryde dem midt i noget vigtigt, så kommer de tilbage og hævner sig noget så grusomt.

Ja. De har lavet sågar lavet film om det. Det var så dagens lærerige indslag fra mig. Hermed en løftet pegefinger i ascii-art: |

comment by Dina
Posted on March 19, 2009 at 08:06

@Mikkel
Jeg er sikker på der er en reference jeg, til min store irritation, må erkende jeg misser her.

Tak for pegefingeren. Her er til gengæld en student: S

comment by Dina
Posted on March 19, 2009 at 08:07

@Sebastian
Du er nu også et klogt menneske :-)

Det med harpen er jo logisk, alligevel havde jeg slet ikke overvejet det.

comment by Dina
Posted on March 20, 2009 at 19:48

@Liv&gladedage
Et eller andet skal jeg vel gøre for at holde på videbegærlige læsere som dig ;-)

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on March 21, 2009 at 12:30

jeg vil da også gerne vide mere omm den ref, Mikkel

comment by Mikkel
Posted on March 22, 2009 at 05:31

Det var altså ikke ment som en specielt avanceret reference. De har faktisk lavet en film med netop det indhold. Jeg har ikke set den selv, men jeg lader mig fortælle, at man kan udøve vold med de hersens spidse stativer, som bruges til nogle af instrumenterne.

comment by Dina
Posted on March 23, 2009 at 00:05

@Mikkel
Du fortalte en gang at der var referencer i næsten alt hvad du skrev, og at dine blogindlæg sjældent handlede om det de umiddelbart så ud til at omhandle… Siden har jeg altid læst dine kommentarer med en snert af paranoia og en god portion af nysgerrighed.

Man kan jo aldrig vide…

Leave a Response
XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>