Kender du typen II
Kære DSB
Jeg rejser med jer på daglig basis og er generelt vældig tilfreds. Der er dog en ting: Når jeg sætter mig ind i toget, så er der en kvinde, -og den er sten sikker-, hun er der HVER gang jeg er med toget. Hun begynder simpelthen at snakke helt uopfordret.
I starten syntes jeg hun var sød og venlig, men det begynder ærligtalt at blive lidt belastende. At hun siger jeg lige skal flytte min taske fra midtergangen er sådan set ok. Vel også at hun minder mig om at det er en stillezone vi sidder i, hvor alt elektronisk udstyr skal være på lydløs. Men når denne kvinde 4 gange i løbet af turen bryder tavsheden og råber, (så alle i hele toget, også dem der ikke sidder i stillezoner kan høre det) at i stillezoner skal der altså være stille, så bliver jeg ærligtalt småirriteret over at jeg ikke kan få fred til at arbejde. I stillezonen!
Derudover så oplyser denne kvinde samtlige passagerne om, at hvis nu nogle af dem skal af toget næste gang, så kan de se informationer på skærmene om tidspunkter samt hvilke perroner togene afgår fra. Det er jo sådan set meget venligt af hende. Men dét til trods så går der kun ganske få minutter, så mister hun tålmodigheden og begynder selv at oplyse om de næst afgående tog, til alle i hele toget. Og så siger hun, ja jeg tror næsten der er ironisk ment, men jeg er ikke helt sikker, at togets informationssystem kan oplyse om flere informationer og ellers kan man altid spørge togets personale (kære DSB, er det muligt at blive selvstuderende?).
Selv når jeg så står ud at toget, så siger hun at jeg skal være sød ikke at efterlade mine personlige ejendele i toget. Det er såmen også vældig sødt af hende, men helt ærligt, så er jeg efter hånden ved at have hørt på hende så tit, at jeg er godt i gang med at opbygge et filter der sorterer hende fra. Lidt som når mor spørger: Har du husket dine nøgler? Ved du hvor din pung er? Er du sikker på du har din mobiltelefon? Husker du at ringe hjem?….. Man glemmer at lytte.
Kvinden har også en ven, der snakker næsten lige så meget som hende selv. Denne er en rigtig sælgertype. Han går rundt fra passager til passager og lokker med alskens varer. Og selv når man har sagt nej tak, så kommer han igen, op til flere gange, og flasher med sine fristelser, som han i øvrigt også råber ud til alle passagererne om, lang tid før han kommer til syne.
Kære DSB. Er der eventuelt en stille stillezone jeg kan reservere plads i?
Posted on April 17, 2009 at 20:02
Sådan på det personlige plan har jeg det nu fint med stewardesserne. De er søde og smilende. Det er derimod det forstyrrende element ved deres salgsrunde(r) jeg gerne ville slippe for. I de 10 minutter det tager at gå gennem vognen, sættes “stillekupefunktionen” ligesom ud af drift. Jeg har lagt mærke til, at folk generelt tillader sig at ringe fra mobilen, snakke med sidemanden og er langt mindre opmærksom på stille-delen mens salgsvognen er i vognen. Og det tager faktisk 5 minutter efter ’dessen har været igennem vognen før der igen er ro over hele linjen. Prøv at lægge mærke til det næste gang. Det er faktisk lidt interessant hvordan stilheden lissom sættes ud af spil under og efter sådan et salgsvognsbesøg.
Mht dét med at sige god arbejdslyst og være søde overfor dem, så kommer det som oftest helt naturligt for mig. I forgårs var der en der gav mig refill på kaffen 3 gange :-). Hver gang han kom forbi fik jeg ny forsyning af kaffe og dertilhørende mælk. ( og ja jeg ved jeg fik 4 kopper i alt, for jeg talte mælkene. Jeg fik konsekvent to mælk hver gang, selv om jeg kun bruger én. :-)).
Til sidst spurgte han slet ikke, han hældte bare op og fløjtede og forsvandt så ind i næste togsæt.
-De er nu søde nok, de der sælgertyper :-)
Posted on April 18, 2009 at 06:43
He he Dinapigen – du må bare se at få det der filter aktiveret, og lade være med at lade dig distrahere af det. Ellers også må du bare tage det som et kærkomment afbræk i arbejdet. Det generer kun, hvis du lader det… ;o)
Posted on April 18, 2009 at 17:02
@LoGD Hvor er du bare klog.
Gode råd fra dig er fine råd, man skulle næsten tro du arbejdede med coaching til dagligt tsk tsk!
Posted on April 19, 2009 at 01:12
Jeg er altid lidt ked af at sidde i stillezonen. Ikke fordi jeg kan lide larm, men fordi så mange sidder og sover. Det virker bare noget stift på en eller anden måde.
Men jeg er fuldstændig overfølsom overfor alt, når jeg skal lave noget seriøst eller sove. Larm holder ikke, total stilhed kan jeg ikke klare. Jeg løser det ved at have vaskemaskinen kørende om natten. Den har en herlig, beroligende og jævn lyd.
Jeps :)
Posted on April 19, 2009 at 02:12
@Mikkel
Det lyder lidt komplekst at hverken stilhed eller larm holder.
Jeg ved ikke om min løsning er så meget bedre, men jeg foretrækker faktisk at sidde i stillekupéen så jeg kan høre min musik i fred…(sic).
Der er ganske få genrer (teckno og pop er som oftest undtagelserne) som man kan høre uden at blive mindet om sine omkringværende når musikken pludselig bliver stille eller skifter tempo. Jeg vil så at sige egentlig gerne sidde et sted hvor der er ro nok til at jeg kan høre musik, mens jeg arbejder, uden at blive forstyrret i det, og uden at være tvunget til at skulle skrue så meget op at jeg ikke kan koncentrerer mig om at arbejde. -Det er også en kende kompliceret.
Mht beroligende jævne lyde, så er togets lyd netop sådan! Problemet er bare at den er lige en tak for beroligende i forhold til min intention om at få arbejdet i toget. Den får mig til at falde i søvn, hvilket ikke er så synderligt effektive, men til gengæld formentlig kan forklare alle de sovende passagerer… :-))
Posted on April 24, 2009 at 19:50
*LOL* Dina, ja det er noget med dét. Faktisk så meget, at jeg er alt for sløv til at få fulgt op på mit bloggeri og kommentering – førend længe efter. Tsk tsk… ;o)
Posted on July 24, 2009 at 14:21
Jeg opgraderede engang fra kreaturvogn^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H standard til 1′ (som burde hedde 1.) midt under en rejse. Stewarden, der havde råbt “er der nogen, der skal handle” i den første vogn, henvendte sig pludselig med et “undskyld Hr., ønsker DE at handle?”. Den forskel vil jeg måske i grunden gerne betale for en anden gang, men rent medmenneskeligt ville det måske være en plan for DSB at instruere folk i at holde det høje høflighedsniveau hele tiden, og ikke blot når det er overfor folk, der rimeligvis kan antages at opkøbe og nedlægge DSB med et fingerknips…
Posted on April 17, 2009 at 14:10
Åh ja – jeg tænkte nok, at det var frk. Metallica, du ville skrive om – sådan kalder de hende selv.
Stewarden kan også være ganske pågående – prøv at sige “God arbejdslyst” og smil til ham næste gang.
Men ja, det undrer også mig med stillekupéer med DSB-indlagt støj.