Posted on 8th May 20092 Responses
1-0 til teknologien

Jeg har netop læst en artikel om teknologi som et adfærdsregulerende element. Teknologi kan være udformet så det motiverer folk til at handle anderledes end de som udgangspunkt ville. Det klassiske eksempel er en mand der ikke ønsker at anvende sikkerhedssele. Men den tekniske løsning, med høje bibtoner der aktiveres hvis bilen kører uden at selen er fæstnet, får ham til sidst til at overgive sig og, så at sige, handle mod sin vilje.

En sådan adfærdsregulerende teknologi kan have mere eller mindre intenderede konsekvenser. Tag nu fx. et DSB tog. Som en venlig gestus vinker stort set en hver der træder ind i vognen ivrigt til sine kommende medpassagerer. Jeg er ikke sikker på alle synes det er lige sjovt. Men de gør det. Hver og én. Nogle vifter med hele armen, andre mere rutinerede gør en let håndbevægelse. Det er dét middel, dette vink, teknologien kræver for at samarbejde og åbne de automatiske døre.

Jeg er sikker på at togdansen heller ikke er intenderet. Dog er det et fact at stort set enhver ny passager bevæger sig, med flakkende øjne, i en langsomt slalomlignende bevægelse gennem vognen for at finde et sted at slå sig ned (man tænker her på stærenes dans over marsken i deres desperate forsøg på at finde et sikkert sted at falde til ro for natten).

I deres stæredans gennem toget søger passagerernes flakkende øjnene fra den ene lystavle til den anden. ”Roskilde til Vejle” ”Odense til Skanderborg” ”Kan være reserveret.” Disse små lystavler over sæderne bliver til tekstuelle checkpoints der nærmest rituelt skal læses inden passagerne er parate til at slå sig til ro for en stund.

-Teknologien har vundet. Mennesket fjoller rundt. Tvunget af lystavler og sensorer.

Comments
Leave a Response