Udligning til 1-1
Det er jo nu en gang sådan at teknologien påvirker mennesker til at handle uintenderet. Men det går også den anden vej. Man kan nemlig hævne sig på denne teknologi. Et hack kan man vel godt kalde det.
Således kan man, når man forlader DSB-toilettet, lige snige en pegefinger hen på låseknappen, der sidder lige indenfor døren, en ekstra gang. Gøres dette én gang åbner døren, og man kan forlade toilettet. Gøres det to gange, åbner døren, hvorefter den igen lukker og forholder sig låst.
Men man må indrømme at denne tekniske designløsning har visse ulemper, -når man, efter at have ventet tissetrængende uden for toilettet i 10 minutter, kontakter en togfører som meddeler at det desværre ikke hører til sjældenheden at folk rammer låseknappen 2 gange.
-Mennesket har vundet. Har outsmarted teknologien. Og må vente tissetrængende foran lukkede døre.