Utilpas(set)
En spænding er udløst, en anden trænger sig på! Jeg har lige lukket en afsindig spændende bog efter at have siddet på kanten af stolen frem til aller sidste side.
”Mænd der hader kvinder” er en genial kriminalroman som samtidig indeholder en dybereliggende historie om vold, kvindeundertrykkelse, magt og magtmisbrug. Et enkelt afsnit i denne bog fik nakkehårene til at rejse sig på mig. Ikke de nakkehår der rejser sig når en krimi bliver åndeløst spændende, men derimod de nakkehår der reagerer på undertrykkelse, magt, og utilpassede unge.
Inden jeg citerer fra bogen hører det med til konteksten at vores hovedperson Lisbeth Salander er en skæv eksistens, med plettet straffeattest, kendt af politiet i forbindelse med stoffer og kriminalitet. Hun er som 26 årig stadig umyndiggjort og under skarp bevågenhed af det offentlige.
Da Lisbeth Salander gik i sjette klasse, var hun kommet i klammeri med en væsentlig større og kraftigere dreng. Rent fysisk var hun ham langt underlegen. Først havde han moret sig med at skubbe hende omkuld flere gange, derefter havde han stukket hende lussinger når hun prøvede at gå til modangreb. Der var dog intet der hjalp: uanset hvor overlegen han var fortsatte den åndsvage tøs med at gå til modangreb, og efter et stykke tid var selv klassekammeraterne begyndt at mene, at det var ved at udarte. Hun havde været så tydeligt forsvarsløs at det virkede pinligt. Til sidst havde drengen givet hende et ordentligt knytnæveslag der fik hendes læbe til at sprække og hende til at se stjerner. De havde efterladt hende på jorden bag gymnastiksalen. Hun havde været sygemeldt i to dage. Om morgnen på tredjedagen ventede hun på sin plageånd med et boldtræ, som hun slog ham over øret med. Hun blev efterfølgende kaldt op til inspektøren, der besluttede at politianmelde hende for vold hvorefter socialforvaltningen udfærdigede en særlig rapport.
Det skræmmende i historien er at jeg kan nikke genkendende til hele situationen. To unge mennesker gør begge dét i skolegården som enhver lærer, gårdvagt eller skoleinspektør anser for uønsket. Alligevel er der en væsentlig forskel på hvordan de to unge behandles efterfølgende.
Førstnævnte store dreng er en bølle. Han får formentlig en besked i kontaktbogen, eller slipper for en matematiktime til fordel for en times kukkeluren på rektors kontor. Man slår ikke på andre! Sidstnævnte er allerede kendt at socialforsorgen. Har en historie der beretter om ophold på børnepsykiatrien og i øvrigt en moder på plejehjem og en far der er død*, eller i hvertfald ikke-eksisterende. Hun er tydeligvis den utilpassede i hele det her skolegårdsmenageri. Den er hende der sættes ind overfor. Hun udøver vold mod andre!
Hele beskrivelsen minder mig om at man ofte glemmer at overveje hvordan hendes reaktion måske i virkeligheden er den magtesløses reaktion. Hun forsvarer sig på den eneste måde hun har tillid til. Hun ved, at sladrer hun til lærerne så får hun at vide at hun burde have ladet være med at provokere i første omgang. I stedet forsvarer hun sig så godt hun kan (hvilket hun kommer til kort ved), og gengælder siden hen med et boldtræ, for at skabe den retfærdighed hun ikke synes at finde andre steder.
- Læg mærke til at det er hende der ikke opfører sig normalt.
Denne lille beskrivelse gør mig nærmest utilpas. Den minder mig om alle de skæve eksistenser i samfundet som måske ikke gør andet end nogle af dem vi kalder normale kunne finde på. Men på baggrund af hele den historie de slæber med sig, anses de for at være utilpassede. Vi dømmer måske en kriminel indvandrerdreng ved at hæfte ham op på hans baggrund, som en slags forklaring på hans handlinger, men samtidig bruger vi denne baggrund som en forstærkelse af alvoren med hvilken disse handlinger bør ses.
Ser vi en tilsvarende dansk kriminel teenager som utilpasset, sker det uden at vi lige hiver hans rødder (uheldige identitet) frem som et forstærkende element.
Det rejser for mig både nakkehår og spørgsmålet om hvorvidt vi nogle gange misser denne dobbeltrolle af ting der på én gang kommer til at udgøre en forklaring på og en forstærkelse af et givent problem.
* d. 23 Juni) Nu har jeg også læst “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der brændte”. Det ændrer en smule på ovenstående. På hvilken måde, må kommende læsere hellere selv finde ud af. Rigtig god læselyst kan jeg bare sige.
Posted on June 1, 2009 at 02:18
He! Jeg tænkte du ville værdsætte det efter at have snakket om bog og film gennem lang tid…
Posted on June 1, 2009 at 09:29
Det er også en rigtig god bog og film.
Vi kan leje filmen en dag og så kan I komme forbi :)
Posted on June 1, 2009 at 10:56
I det små er det, du beskriver, hvad der kan ske i familier med mere end ét barn. Den lille driller den store, den store siger fra over for den lille, som stikker i et hyl, og den store får skældud.
Det er så vigtigt, når man ser en konflikt og skal dømme i den, at man undersøger, hvad der er gået forud – men i det store spil sige, at det er årsagen til, at vi ikke tillader selvtægt; men jeg kan godt forstå, at pigen i din historie griber til den, når hun formodentlig ikke ville være blevet hørt alligevel.
Godt, du har givet mig et nuanceret syn på titlen – den var ellers for længst valgt fra som muligt læse/se-emne.
Posted on June 1, 2009 at 12:43
Jeg ville hellere ikke have læst bogen ud fra titlen!! Men har nu læst godt nok kun ca 250…så skulle bogen en tur tilbage på biblioteket idet jeg på samme tid fik drømmejobbet og ingen tid til at læse. Og nej jeg kan ikke tillade mig at læse til kl 5. jeg har prøvet det men med to børn der skal afleveres i Vuggestue og børnehave kl 7 kan det ikke lade sig gøre.. men jo der er noget magisk ved denne bog og jeg tror snart jeg skal investere i trilogien!!
Posted on June 2, 2009 at 01:03
Lidt off topic har jeg lige været til bryllup hvor jeg i al ubemærkethed sneg mig udenfor hvor en mor med sine to skønne tvillingedrenge legede. Den ene havde pludselig fundet en kæp som han valgte at slå den anden med. Moderen trøstede det tudende offer, skældte ud på den slående tvillingebror, hvorefter denne satte i gråd over en, syntes han, uretfærdig behandling…
Det er ikke nemt med de småbørn… ;-)
Når det er sagt så synes jeg bare for tit jeg ser den slags fordoms-ofre. Ellers normale mennesker, dog med en lille (religiøs, national, eller udseendemæssig) forskel, som bliver genstand for en ekstra fordømmelse på den baggrund. “Mænd der hader kvinder” handler om meget andet, men gennem bogen lykkedes det faktisk forfatteren at få læseren til at skabe sympati for en ung utilpasset pige, der foragter politiet og ikke har tillid til andre mennesker. Forfatteren illustrerer hvordan hun dertiltrods har en moral og et stort hjerte. Man synes at kende ”typen” da hun i starten beskrives. Alligevel må man langsomt erkende at der ligger ting bag som ikke er hendes, men derimod (nu bruger jeg lige det store grimme ord) samfundets, skyld. Bogen er særdeles anbefalelsesværdig.
Og så elsker jeg bøger der udfolder deres handlinger over mange sider – Jeg tror denne her trilogi er omkring 1800 sider i alt. Det betyder at man kan nå at komme et godt stykke ind i et univers og leve sig ind i handlingen.
Nogen i øvrigt der har læst “Dinas bog”, “Karnas arv” og “Lykkens søn” for resten? Her er der tale om 3 generationer man følger gennem 60 år. Den er også anbefalelsesværdig.
Posted on June 3, 2009 at 02:24
Jeg har i mange år forsøgt at undskylde min mærkelige og til tider lettere utilgivelige opførsel med, at det er andres skyld. Lad os bare sige, at kun jeg køber den undskyldning.
Nej helt ærligt er det noget, som jeg har tænkt meget over, og jeg har konstateret, at folk har alt for travlt med at sige “det er hans/hendes egen skyld”, når skyld egentlig ikke er vigtigt. Vi har masser af folk siddende rundt omkring, som er kørt så langt ud, at de ikke er arbejdsdygtige. De kunne måske have været det med lidt hjælp, men det får de ikke, for “det er deres egen skyld”. Det mener jeg for det første, at det ikke altid er (ja ja jeg forsøger at undskylde for mig selv), men det er egentlig ikke vigtigt. Det vigtige er, at de kunne have været en ressource for samfundet. Det er de bare ikke nu, fordi vi er så ligeglade med alt andet end vores egen lille verden. Til skade for vores egen lille verden.
Mennesker handler ikke rationelt. De forsøger at handle rationelt med for det meste tragiske men til tider underholdende resultater :)
Posted on June 4, 2009 at 19:27
@Dina: Ja selvfølgelig ;-)
Posted on June 5, 2009 at 01:08
@ Det tænkte jeg nok Sebastian
Du er jo en værre (læse) hest!
Posted on June 5, 2009 at 01:09
@ Mikkel Pyha! Store og vise ord. Jeg kan vist ikke tilføje mere. Måske nærmest bare gentage at jeg også mener der er mange der potentielt set kunne være en ressource for samfundet hvis de blot fik den rette støtte. Desværre er der rigtig mange der ender som en lus mellem to økonomiske eller diagnose-mæssige kasser og kan se frem til mange års udmattende bureaukrati, frem for mange års stabilliserende hjælp.
Posted on June 1, 2009 at 02:00
Jeg havde skam læst dt lille indlæg.
RSS er min ven :D