Posted on 7th June 20099 Responses
Marketingspædagogik

Jeg er simpelthen så træt af altid at skulle tvinges til at se Motion Picture Producers and Distributors of America’s kampagne mod piratkopiering hver gang jeg på ganske ærlig vis har købt mig en dvd.

Faktisk vil jeg sige at netop dét er irritationsmoment nok til at få mig til at overveje piratkopiering.

På et semifagligt niveau interesserer jeg mig også for den slags. Min påstand er at der ligger en succesfuld marketingsstrategi i ikke at spamme folk og tvinge dem til at blive opmærksom på et budskab. Det er langt mere effektivt at sige “Shhh!” “Fortroligt” eller “PRIVAT” -så skal folk nok sprede budskabet. I mange tilfælde kan det betale sig at investere i en reklame eller en lanchering at et brand der er så cool at folk ganske frivilligt spreder nyheden til deres venner.

Og her er så eksemplet på hvordan det skal gøres ifølge Futurama:

Den video ville jeg faktisk frivilligt sende videre. Man kan selvfølgelig altid diskutere om det oprindelige budskab “Downloading is stealing” har overlevet denne Futuramiske mutilering :-)

Hvis man vil se en eksempel på noget lignende i blogosfæren, så er her en glimrende forsøg på et reklamestunt, hvor man dog igen kan diskutere om det opringelige budskab (pssst, kom og få en gratis prøvetur i vores nye Mercedes, den er for de få indviede, og du er én af dem), har overlevet, eller om den dårlige omtale af selve reklamestuntet har overskygget budskabet. Dét, min kære læser, er helt op til dig at vurdere…

Comments
Leave a Response