Posted on 7th June 20099 Responses
Marketingspædagogik

Jeg er simpelthen så træt af altid at skulle tvinges til at se Motion Picture Producers and Distributors of America’s kampagne mod piratkopiering hver gang jeg på ganske ærlig vis har købt mig en dvd.

Faktisk vil jeg sige at netop dét er irritationsmoment nok til at få mig til at overveje piratkopiering.

På et semifagligt niveau interesserer jeg mig også for den slags. Min påstand er at der ligger en succesfuld marketingsstrategi i ikke at spamme folk og tvinge dem til at blive opmærksom på et budskab. Det er langt mere effektivt at sige “Shhh!” “Fortroligt” eller “PRIVAT” -så skal folk nok sprede budskabet. I mange tilfælde kan det betale sig at investere i en reklame eller en lanchering at et brand der er så cool at folk ganske frivilligt spreder nyheden til deres venner.

Og her er så eksemplet på hvordan det skal gøres ifølge Futurama:

Den video ville jeg faktisk frivilligt sende videre. Man kan selvfølgelig altid diskutere om det oprindelige budskab “Downloading is stealing” har overlevet denne Futuramiske mutilering :-)

Hvis man vil se en eksempel på noget lignende i blogosfæren, så er her en glimrende forsøg på et reklamestunt, hvor man dog igen kan diskutere om det opringelige budskab (pssst, kom og få en gratis prøvetur i vores nye Mercedes, den er for de få indviede, og du er én af dem), har overlevet, eller om den dårlige omtale af selve reklamestuntet har overskygget budskabet. Dét, min kære læser, er helt op til dig at vurdere…

Comments
comment by Dann
Posted on June 8, 2009 at 07:55

Hej Dina,

Ta et kig her: http://sethgodin.typepad.com/seths_blog/2008/10/free-tribes-ebo.html

Seth Godin bruger det meste af sin tid på at snakke om hvordan vi er kommet til en ny tid hvor den klassiske marketing med at købe afbrydelser (tænk tv-reklamer) ikke længere virker, og vi er nødt til at tænke på en mere viral form for markedsføring.

Hans nyeste tanker handler om hvordan man skaber “tribes” der er interesserede i ens produkt/sag/ydelser/relegion/etc.

På ovenstående link er der en gratis bog han har skrevet om linket (som også kan købes hos Amazon i trykt udgave hvis det har interesse.

/Dann

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on June 8, 2009 at 12:56

Åh, ja. Vi har talt om det før.

Og man fristes til tider til piratkopiering af de tiltag, der laves for at undgå det. (indlæg på min blog følger).

comment by Dina
Posted on June 8, 2009 at 13:28

@Sebastian
… Eller som Governor Swann siger i Pirates of the Caribbean : “Sometimes an act of piracy can be the right course“!

Vi lader billedet stå et øjeblik!

comment by Dina
Posted on June 8, 2009 at 13:34

@Dann
Jeg havde næsten ventet en kommentar fra dig her; Handel, psykologi, underholdning i én og samme ombæring…:-) og Ja Seth Gordin er gud inden for viral marketing ;-)Jeg har allerede en kopi af hans bog liggende på mit arbejdsbord.

Jeg synes det er dødspændende at følge marketingstrategier som de ændre sig med tiden. Og især er det jo interessant at der er så meget brugerinvolvering, eller for at buzz’e lidt: brugerdreven innovation.

Jeg er mest af alt fascineret af at det kan lade sig gøre at få brugerne til frivilligt at gøre arbejdet med at sprede kendskab til et givent brand. Det må jo være fordi brugerne samtidig får noget (hvad?)ud af det…
Det kunne være interessant at høre hvad der egentlig motivere folk til at sende videoer til deres venner. Måske var det også værd at ofre et blogindlæg på en af disse dage… ;-)

comment by Dann
Posted on June 8, 2009 at 18:18

@Dina at June 8, 2009 at 1:34 pm

Skud fra hoften:

Ja, jeg kan slet ikke undgå at synes det er interessant. Og hvad får folk så ud af det. Der kan være mange spændende vinkler… (hmm måske jeg skal skrive hovedopgave på psykologi om det).

Kohut (selv-psykologiens fader) har en opfattelse af at vi har noget vi kalder “det tvillingsøgende selv”, hvor vi som individer søger mod mennesker der minder om os. Man kunne måske se den virale spredning som om at noget man finder godt ønsker man at de mennesker man ser sig selv tættest på (hvordan man så end definere det – og det er en lang snak) også synes er godt, idet man på denne måde deler en fælles oplevelse/holdning som gør at man kommer endnu tættere på hinanden

En anden vinkel på Kohut kunne være at vi nærmest ville blive fremmedgjorte mod den gruppe af individer som vi søger mod, hvis de ikke synes om det samme som os og ikke deler vores fælles oplevelser. På den måde kan man sige at de er med til at skabe en fælles Habitus for en større sociale gruppe som Giddens ville kalde det.

Man kunne også anskue det som om vi som individer ønsker at fremstå positive inden for de grupper vi tilhører og at vi ved at sende noget videre til andre (mundtligt, elektronisk, etc.) som de sætter pris på sætter os selv i et bedre lys som en tankeleder inden for dette område. Forlænges denne tanke kan det tænkes (og det tror jeg) at man kun sender noget til den gruppe som man tror vil:
1) Sætte pris på det, og anse det for relevant
2) Ikke har set det før

Jeg kan ikke umiddelbart bevise den antagelse, men tænker at jeg i hvert tilfælde er opmærksom på i hvilken retning i mit netværk jeg spreder et givent budskab. jeg ønsker ikke at være en forstærkerstation for irrelevant støj, men derimod at give målrettet og relevant information (viden?) til dem som jeg mener det er relevant for. På denne måde bidrager jeg til gruppen og rent egoistisk så stiger min værdi også for gruppen idet jeg ikke bidrager negativt med at forstyrre dem.

Det kunne være spændende at kigge nærmere på om det re en forventning inden for gruppeteorien (specifikt roller) at visse individer der udfylder visse roller skal påtage sig denne vidensformidling og andre kun er passive modtager. Det kunne også være spændende at se hvordan spredningen sker i og mellem grupper. En netværksanalyse af spredningen af et specifikt budskab kunne være spændende.

/Dann

comment by Dina
Posted on June 9, 2009 at 14:15

NOW WE`RE TALKING! YEEEHAAA!

Dann, der kommer lige en længere kommentar fra mig senere. Det er fedt at få et psykologisk perspektiv på det. TAK! Mit perspektiv ville nok involvere humane og nonhumane aktører. Omvendt kunne vi nok mødes omkring symbolsk interaktioniske (fokus på individet om dets fortolkning af virkeligheden) eller Giddens, Bourdieu og habitus begrebet…
Men jeg snitter lige lidt akademiske grøntsager og serverer efterfølgende en lille marketingsret :-)

comment by Dann
Posted on June 9, 2009 at 15:12

@Dina

Jeg er allerede lækkersulten :-)

/Dann

comment by Mikkel
Posted on June 16, 2009 at 02:18

Futuramiske mutilering. Det udtryk ville jeg bringe videre!

comment by Dina
Posted on June 20, 2009 at 22:00

He he, Mikkel jeg tænkte nok du kunne li´ udtrykket :-)

Leave a Response
XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>