Ingenting, jeg prøvede bare at bringe det videre ;)

Og så vil jeg give dig ret i at det kunne være interessant at se hvad -de unge- selv mener om kampagnen, men hør hov, hvad er der nu i vejen med samtidig at have en teoretiserende diskussion?? ;-)

Apropos:
@Kåre
Jeg mener faktisk at universitetet i denne kampagne bevidst prøver at danne et image af “kulørt glanspapir”, men jeg mener de gør det så åbenlyst at de fleste gerne skulle kunne gennemskue at der er tale om et lokkemiddel der siger mere om dem man ønsker skal være interesserede, end det man ønsker de skal beskæftige sig med på studiet. Og som altid vil en fornuftig forbruger muligvis lokkes til at glanspapiret, men han/hun vil forhåbentlig også have en sund skepsis for det. Med så simple budskaber vil jeg mene enhver kan regne ud der er tale om andet og mere end en sætning på en plakat. Så er spørgsmålet bare hvornår denne skepsis træder ind. Forhåbentlig inden de unge søger ind.

Bortset fra det, så kunne det da være super interessant at få spurgt nogle af dem, der potentielt vil søge ind på/har søgt ind på (de får det vel at vide i morgen i øvrigt), om de har set reklamerne, og om de fik noget godt eller skidt ud af dem, i stedet for at I to akademikere, som for længst havde valgt fag, teoretiserer ;-)

Mit problem er nok at jeg mener at et universitet bør have et image der er mere værdigt end Kellogg’s. Og hvis det er mit problem, så koger det jo blot ned til at jeg er lodret uenig i det image man har valgt at sætte for AU, som nok ville indeholde ord som “troværdighed” og “værdighed”.

Hvis du har ret i at universitet faktisk bevidst prøver at danne et image af “kulørt glanspapir”, så må jeg jo inderømme at det nok er lykkedes. Så kan man jo diskutere om det er godt eller skidt for AU.

Hilsen
Kåre

P.S.
Angående “ynkelig”-argumentet så nævnte jeg vist i et tidligere indlæg at man nok kunne nå til at beskæftige sig med den slags ting som reklamerne nævner på speciale-niveau og opefter, og måske hvis man er heldig på nogle andendels-kurser

Jeg får lyst til at krybe ned til niveau-ynkelig og hive det tynde argument at jeg arbejder med netop Facebook og bloggerne frem. Men jeg kan nok ikke redde mig ud af diskussionen med det argument vel? ;-)

Spøg til side: Jeg synes stuntet er så åbenlyst at folk kan lure at der er tale om lokkemiddel som i første omgang blot skal få dem til at komme nærmere for at chekke universitetet lidt mere ud…

På samme måde som jeg vil antage at folk der ser en sneskraber godt ved at det blot er et lokkemiddel som de måske, måske ikke er heldige at få når de tropper op, og at når forretningen taber på at sælge en sneskraber for billigt er det typisk fordi de regner med at inkassere gevinst på andre produkter.

Mht.
1) at folk forstår der “blot” er tale om “blikfang”, så tror jeg ikke de nødvendigvis forbinder AU med cheesy slogans og billige reklametricks, jeg tror nærmere de fleste har lært at reklamer er verdener pakket ind i glanspapir. Men det kræver selvfølgelig at folk tolker budskabet rigtigt og genkender glanspapiret når de ser det.

2) at man satte dem op til en skuffelse. Igen vil jeg mene at det er uundgåeligt ikke at skuffe nogen. Men med AUs reklame vil jeg mene man skal være meget naiv for ikke at fange at universitetsuddannelsen handler om andet og mere.

I plakaternes budskab fremgår det jo heller ikke at universitetet handler om facebook, eller bloggere. (Der er ikke en påstand om en specifik sneskraber til en bestemt pris). Det er vel nærmere på niveau med morgenmadsreklamerne med flotte slanke modeller. Det er falsk reklame i den forstand at vi (eller rettere kun nogle af os, det er jo derfor reklamerne stadig er her) gennemskuer at man ikke kommer til at se smuk ud af Kellogs.

Men spørgsmålet er om vi ikke skal erkende at vi lever i en tid hvor der er reklamer der pynter på tingene alene for blikfangets skyld over alt – også for universiteterne.

Hvis en butik lovede en gratis gave til de første 100 eller en sneskraber til en 10′er på en plakat i byen – og så ikke holdt det, så ville der være tale om ulovlig markedsføring, og butikken ville skulle betale bod.

Jeg synes det er præcist det AU gør! De lover noget der hverken vil eller kan blive holdt på uddannelserne.

Om folk forstår det blot er blikfang (som jeg kalder “falsk reklame” i dette tilfælde) – tja, jeg er faktisk ikke sikker. Men der må være to scenarier:
1) De bliver forstår der “blot” er tale om “blikfang”
2) De tror at der faktisk er substans bag budskabet

I første tilfælde virker reklamen vel næppe. Folk kigger på den, ryster på hovedet og siger “det er godt med jer”. I værste fald forbinder de AU med cheesy slogans og billige reklametricks.

I andet tilfælde har man sat dem op til en skuffelse. Som du skriver er det forhåbentlig _inden_ studiestart. Men det er vel stadig en skuffelse. Igen minus-point til AU’s navn.

Jeg har svært ved at se den positive effekt indtræde. Den bygger i så fald på en forventning om at folk læser flere materialer pga. reklamerne, finder ud af at det går ud på noget andet, og heldigvis er positivt indstillet overfor det alternative indhold af uddannelsen. Men kunne man ikke have fanget deres interesse med reklamer der faktisk gav et korrekt indtryk af hvad en universitetsuddannelse er, hvis de faktisk er interesserede?

Jeg tænker lidt på de gode gamle papirreklamer der lover de første 100 kunder i butikken en gratis gave, eller en George Jensen Sneskraber til en 10ér. Jeg antager at de fleste i den situation først tænker at sneskraberen er billig, og at det er derfor de bevæger sig ned i butikken, men at pointen er at de skal lokkes til for at blive fristet af andre gode tilbud.

Man kan måske se universitetets kampagne som sådan et tilbud. I så fald kan vi diskutere hvor grænsen for hvornår det skal gå op for folk at det ikke handler om sneskraberen (eller facebook, Niezhe og gud) når alt kommer til alt. Forhåbentligt når de potentielle studerende at blive skuffede over at gud facebook, Niezhe og gud ikke er hovedfagene inden de ansøger.

Men der mener jeg universitetet skal gøre en indsats for at stille materiale til rådighed så de studerende kan lave velovervejede valg. Og dét mener jeg er nødvendigt uanset om man overvejer at ansøge på baggrund af en plakat, højt karaktergennemsnit, ren faglig interesse eller fordi alle andre i familien er akademikere. Spørgsmålet er selvfølgelig hvornår i processen det går op for folk at plakaten ikke fortæller noget om dagligdagen som studerende. Men jeg tror altså ikke der er nogen der ikke kan regne ud at plakaterne kun er blikfang. Til gengæld kan vi diskutere om det er de rigtige den fanger blikket hos.

Fonten lover intet. Den ahr intet andet budskab end at være en identitet. Hvis du gider bruge tid på at tyde den står der typisk også noget, men normalt ikke noget der ikke er kommunikeret på anden vis samme sted.

Reklamerne sætter i mine øjne specifikt et budskab op om hvad AU er. Og mit problem med dem er ikke at de ikke kommunikerer hvad f.eks. matematik-studiet er. Det ville som du siger ikke være muligt med en bred kampagne. Problemet er at de emner og det image der sættes op ikke bliver dækket på _nogen_ studier, efter min bedste overbsevisning. Det er med andre ord et budskab uden hold i virkeligheden.

Det er fint at sætte et image op. Det er direkte en god idé. AU savner en fælles identitet, Som AU ser ud lige i øjeblikket er der vandtætte skodder mellem fakulteterne, og i et vist omfang også mellem institutterne på de enkelte fakulteter. Jeg følte da i hvert fald intet fællesskab med humaniora da jeg gik på naturvidenskab. Eller for den sags skyld med biologi og geologi – men de er vel også en slags humanister :-) Det er da et stort problem!

Problemet er at det image der sættes op i reklamekampagnerne ikke er noget der har noget at gøre med universitetet, og for øvrigt ikke et jeg har noget indtryk af at fakulteterne og institutterne står bag eller har indflydelse på. Det er et image skabt af en PR-afdeling, tilsyneladende uden kontakt med underviserne på institutterne. Det der er brug for, mener jeg, er et image der faktisk fremhæver postive egenskaber ved universitetet, og som man aktivt arbejder med at implementere og forstærke ude på univeristetet. Ellers er det ligegyldigt.

Så for at opsummere: Forskellen på fonten og reklamerne er at fonten ikke har et budskab i sig selv, det har reklamerne, men deres budskab holder ikke. Og man kan altså ikke skabe en identitet ved at nedskrive meningsløse budskaber (i hvert fald ikke en identitet man kan være stolt af…)