Hvorformatering
Hvorfor kan man nu ikke skrive sit indlæg i Word (den slags vil man helst når man er offline), smide det ind i sin blog editor når man igen er online, og så forvente at det postes på bloggen helt uproblematisk?
Konsekvensen er i hvert fald at bloggen har været nede for Explorerbrugere i to dage fordi Words formatering sætter kuller i browseren. Explorer forsøger at fortolke wordkoden, hvilket forvirrer den.
Jeg skal hilse og sige at Firefox, iCab, Opera, Safari, Flock, Netscape, Camino og Chrome ignorerer wordformateringen og fungerer upåklageligt på trods af en smule wordformatering mixet ind i htmlkoden.
Og så vil jeg, som altid, benytte chancen til at anbefale Firefox. Der er færre hackere der bruger tid på at finde sikkerhedshuller i den, og med script-blocker og add-blocker er man ganske godt kørende, ugeneret at både angreb og reklamer, og dermed også de angreb der distribueres gennem (noget så harmløst som) reklamer.
Tak til Niels og Sebastian for browsertestning (sig mig hvor mange browsere dine venner har installeret og jeg skal sige dig hvem du omgås) og mine varmeste takkehilsener og løfter om en snarlig frokost i det grønne til Kåre (Trines mand) som er elskværdig nok til at lægge både øre og serverplads til en, til tider, hjælpeløs blogejer…
Posted on July 11, 2009 at 16:43
Jeg giver såmænd også gerne frokost, når vi ses herhjemme næste gang ,) Kom bare an.