Farven har en lyd …og omvendt
De spontane initiativer er velkomne her i huset. En hurtig søgning på Musikhusets hjemmeside afslørede i går at DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) gav koncert. Fri entre + elektronisk musik, så kan det vist ikke gå helt galt :-)
Fem konservatoriestuderende, med speciale i elektronisk musik, fremførte deres værker. Nummeret der fik mig til at forsvinde helt var lavet af en fyr der havde lavet sig eget hardware til frembringelse af lyde. De første par minutter var et konstant bombardement af skærende, voldelige og bizarer lyde. Derefter intervaller af nærmest larmende stilhed.
Efterfølgende kom en lang sekvens med 3 lydbilleder der blev gentaget igen og igen. De blev gentaget i forskelligt tempo og var så at sige ude at takt. De muterede også en smule hver især, men dog ikke mere end at jeg kunne adskille dem klart i mit hoved, skifte mellem dem, og til tider nyde dem alle i harmoni, som en slags dialog.
- Det ene lydbillede var lidt buldrende. Det var mørkt, tungt, konsekvent i tempo, en slags skæve robuste bjælker der stampede i jorden, forskudte dunk. Som ure ude af synk.
- Det andet; en jævn blå tråd, der svingede i bløde buer, ikke pæne symmetriske bakkelandskaber, nærmere kuperet terræn. Kontinuert. Skævt.
- Det tredje; en slags bredbladede knive af træ, der skærer igennem sand, vand, og glas. Hurtige præcise strejf. Nærmest blændende lyst. Sand og vand der fyger i luften. Tørt træ.
Efter koncerten snakkede mig og gemalen om hvordan vi havde hørt og oplevet stykkerne. Det interessante er, at med elektronisk musik har man ikke en default referenceramme. Mig og mandens genkaldelse og forsøg på kommunikation over lydbillederne, omhandlede derfor; den spinet lignende lyd, maskingevær på speed, gummi og metal gnidningerne, glas og perlesplintren, trækvaster og krummer i papirsposer.
Således fik lyden et billede eller rettere der blev knyttet ord til beskrivelsen, hvis associationer kunne forliges med lydene.
Men her fremkom en interessant forskel: At lyde kan have en reference til materialer er ok, men mine lyde får farver efter frekvensen og former efter længden. De kan være bløde, skarpe, stikkende, klistrede, de kan være svampede, lyse, mørke, fadende, farverige, kontrastfyldte eller udtværede. Men manden min kunne hverken associere over farver eller former.
Jeg forsøgte at forklare ham dette. Han var helt enig i at der var tre lydbilleder, men kunne ikke fortælle hvordan han vidste det. ”Det kan man bare.”
For mig var det: lyd –> oversat til farver og former –> oversat til ord.
For ham: Lyd –> oversat til ord.
For mig er det lige så svært at forstå hvordan man kan adskille lydende uden at tænke i farver og former, som det var for ham at skulle sætte ord på hvordan han adskilte lydbillederne.
Skulle du have lyst til at teste hvordan du oplever lydbilleder i Electronica, så kan du jo prøve at lytte til Spring Heel Jack – Take 1 ♫ og se om der fremkommer associationer til ting, farver, former eller følelser…. Eller måske “bare lyde.”