Hvad har viral reality marketing og jokes til fælles? Part II
1. eksempel: Filmen Cloverfield
Tag for eksempel reklamerne fra filmen Cloverfield. Der blev lavet nyhedsudsendelser som blev lagt på youtube om en boreplatform der pludselig sank. Et hold amatørfotografer leverede en rystet optagelse af katastrofen og videosekvensen gik verden rundt. Sådan skulle det i hvert fald se ud!
Det var nemlig ikke afsløret fra starten at det var en film det handlede om. Således skabte historien langt mere opmærksomhed end hvis det blot havde udgivet sig for hvad den var; en teaser for Cloverfield.
For at hælde mere olie benzin på bålet blev der lavet fake-nyhedsudsendelser om katastrofen på flere sprog, blandt andet: fransk, spansk, japansk, italiensk og engelsk for at det skulle blive tvivlsomt om det nu også var en spøg. Se dem her: www.viralavatar.com/smart-viral…
2. eksempel Filmen 2012
Et andet skrækeksempel på det ses i lanceringen af filmen “2012″ hvor man forsøgte at sprede rygtet om at verden ville gå under i år 2012. Først blev en videosekvens af en tsunami der ramte Himalaya lagt ud på nettet (uden reference til filmen, men dog med årstallet 2012 nævnt).
Traileren opfordrede folk til at google “2012″ og “truth” hvorefter man fandt over 1000 hjemmesider der alle beskæftigede sig med den kommende katastrofe i år 2012. Ligeledes fremkom omkring 100 bøger der alle var besatte af den forestående trussel. Alle disse sider og bøger eksisterede i forvejen, siden filmen baserede sig på allerede eksisterende teorier omkring netop dette år. Blandt alle disse sider var dog én enkelt lavet af folkene bag 2012- Denne side afslørede at der var tale om en teaser for film. Men for at finde frem til netop denne side, blandt de mange andre, skulle man undlade at blive forblændet af den seriøse url www.instituteforhumancontinuity.org. Mange fandt ikke siden.
Konsekvens: Alt for mange hoppede i med begge ben. Faktisk så mange at Nasa valgte at lave en FAQ side på grund af de mange henvendelser kampagnen skabte.
Virkede det?
I forhold til opmærksomhed må kampagnerne for Cloverfield og 2012 siges at have fået al den omtale de kunne ønske. Spørgsmålet er om det resulterede i et mere positivt indtryk af filmen, eller blot en hob af mennesker der følte sig ført bag lyset.
(Indlægget er en del af en trilogi, bestående af part I, part II og part III)