Posted on 25th December 20097 Responses
Luftig omelet Luft i omelet…

Jeg bruger normalt ikke smør på rugbrød, men til min lune omelet tænkte jeg at både smør og lidt Skyr (et fedtfattigt, syrnet mælkeprodukt ala creme fraiche) ville gå godt til. Jeg smurte lidt smør og et tyndt lag Skyr på brødet hvorefter jeg placerede min omelet derpå. Netop som jeg skulle til at indtage den første bid kom svigermor forbi, kiggede forundret og udbrød spørgende; “flødeskum på rugbrød, smager det godt?” (Hvordan skulle jeg dog kunne se at det var flødeskum til kaffen og ikke Skyr til omeletten der var serveret i den lille fine glasskål, jeg spø’r bare!?).

Jeg må nu indrømme, at efter denne uventede afsløring virkede måltidet en kende mærkeligt. Det sjove er, at det egentlig ikke burde være mærkeligt: Ingen ingredienser var tilført måltidet som ikke allerede var en del af det, bortset fra mængden af luft.

➣Hvis fløden ikke have været pisket, havde den ikke været anderledes end det fløde der i forvejen var i omeletten,
➣Hvis fløden derimod havde været pisket et par minutter mere, ville den ikke have adskilt sig fra det smør der var på brødet.

Ergo, mængden af luft ødelagde omeletten.

Comments
comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on December 26, 2009 at 16:35

Hov – du mangler en væsentlig detalje: hvordan var smagen??

Og se nu der – svigermødre skal lade være med at blande sig – det går bare galt ;(

Håber ellers I nyder ferien ;-)

comment by Dina
Posted on January 17, 2010 at 16:35

Smagen var fin indtil svigermor kom :-D

He he, ej det smagte egentlig fint nok til at jeg ikke bemærkede noget var galt før jeg fik at vide at skyr i virkeligheden var flødeskum. Derefter smagte jeg jo efter på en ny måde.

Det skal dog siges at jeg ikke tog voldsomt meget på, men jeg burde nok have bemærket en forskel i konsistens da jeg smurte det på…

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on January 22, 2010 at 20:30

Sjovt, når man lige skimmer din kommentar i feed-readeren, og studser over “jeg tog ikke ret meget på”, og når at tænke – vejer hun sig da hele tiden? ,-)

comment by Dina
Posted on January 22, 2010 at 21:54

Herligt tvetydigt. Det var nu smør og ikke vægt jeg talte om, men 10 points for den fine læsning :-)

comment by Sebastian Adorján Dyhr
Posted on January 23, 2010 at 16:22

Takker, skulle det være en anden gang.

comment by Mikkel
Posted on February 1, 2010 at 20:31

Tilfældig hilsen fra Eindhoven.

Vi vil have flere updates!

comment by Dina
Posted on February 1, 2010 at 21:55

Kære tilfældige læser fra Eindhoven.
Velkommen til landet hvor man får ondt i halsen af at udtale G.

mht updates: Der arbejdes på sagen.

Leave a Response
XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>