Posted on 18th December 20092 Responses
Tower of Babel / babble

Når man rejser meget frustreres man ofte over enheder: Hvor mange pund er et kilo? Hvor mange miles går der på en kilometer? Hvor mange inches på en centimeter, hvor mange kroner på en Euro, og så videre…

Min mand bemærkede, efter en rejse til Korea, at den eneste enhed som ikke ændrer sig faktisk er tidsinddelingen; et døgn er delt op i 24 timer, hver time er 60 minutter, hvert minut 60 sekunder osv, uanset hvor i verden man rejser hen.

Det ironiske er så at netop denne enhedsangivelse, som virker til at være den eneste alle kan blive enige om, stammer fra Babylonien hvorfra også historien og Babylonstårnet kommer:

Historien er at mennesket ønskede at overgå gud. Derfor gik en forenet menneskehed i gang med at bygge et tårn, med det formål at nå helt til himlen. Men Gud vidste, at hvis menneskeheden gik sammen, var intet umuligt for dem, så han sørgede for at forvirre sproget blandt de ellers enslydende eller enstalende mennesker. Det fik arbejdet til at gå i stå, samtidig med at mennesker spredte sig til fjerne egne af kloden.

Og hvor vil jeg hen med alt det?

Jo, jeg vil i virkeligheden blot dele en af mine yndlingskortfilm ”Tower og babble” med jer:

tHE tOWeR oF BaBbLE from Jeff Wadlow on Vimeo.

Filmen krydsklipper mellem tre forskellige handlinger der flettes smukt sammen i slutningen. Men det helt fascinerende er, at selv om historierne er forskellige, så er dialogen præcist den samme i alle tre historier.

Comments
comment by anne
Posted on January 5, 2010 at 18:18

Sejt!

comment by Dina
Posted on January 14, 2010 at 17:34

Tak :-)

Leave a Response
XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>