Posted on 5th February 20105 Responses
Afdigitalisering

Nogle gange er der ikke langt fra tanke til handling, i hvert fald ikke den anden dag hvor morgenkaffen bød på en snak om muligheden for at konvertere nogle af harddiskens mange digitale billeder om til papirbilleder, hvorefter eftermiddagen bød på storindkøb af fotoalbum: 8 stks med plads til 200 billeder i hver. Så skulle der være investeret lidt i fremtidens behov også!

Efter et par dage med en historisk rejse gennem harddiskens samling af digitaliserede minder, er jeg nu ved at have afgrænset mig til de aller vigtigste billeder: 1553 billeder i alt. Herunder ture til Trondhjem, Chicago, New York, Amsterdam, Rotterdam, Utrecht, Helsinki, Cannes, London, Malmø, Washington DC og Berlin.

Derudover kan medregnes 2 udenlandsflytninger, en hel del besøg fra Danmark, et par årsdage, alskens fester og udflugter, to specialeafleveringer, to stks specialeforsvar inklusiv receptioner samt et phdforsvar (og heldigvis 1 ½ år til det næste!)

1553 afdigitaliserede minder. -Så meget for fremtidsinvesteringen i storindkøb af fotoalbum…

HSTR 1999

HSTR 1999

Og så lige et billede fra HSTR (Hemlig Skovtur Til Rønne) 1999. HSTR er en årligt tilbagevendende begivenhed, for medlemmer og hængere på TÅGEKAMMERET. På billedet er, udover undertegnede, to rigtig gode venner, dog ca. 11 år yngre end de ser ud i dag.

Comments
comment by Jan
Posted on February 8, 2010 at 03:10

jEG GENKENDER Trine (nu uden Caps Lock)
Altså ikke Trine uden Caps Lock….
Hvem ellers?

comment by Dina
Posted on February 8, 2010 at 08:31

Fra højre ses først Louise, og dernæst Aske, – med langt hår -.

comment by Lisa
Posted on February 8, 2010 at 09:51

Hvor er det bare typisk dig, Dina, at købe 8 fotoalbums på en gang. Jeg husker noget med nogle skåle… og engang du fik mig til at købe 12 børnebøjler i stedet for kun 6 (hvilket jeg den dag i dag er rigtig taknemmelig for :-) Men hvorfor vil I pludselig have billederne i albums? Jeg syntes det var sådan en lettelse, da vi gik over til digitale billeder at man IKKE behøvede have alle de papirbilleder stående. Det er også større når man ser det på skærmen. Nu er vi selvfølgelig også priviligerede at vi har projektor, så det kan blive rigtig stort og lysbilled-show agtigt, hvis vi gerne vil vise frem til gæster. Men albums kan man kun se i 2 personer ad gangen…

comment by Dina
Posted on February 9, 2010 at 08:10

He he, Sidder her og smiler tilfreds!
Porcelænsskålene købte jeg fordi de var fede! Jeg fik én i gave, og besluttede derefter at de skulle være mine fremtidige serveringsskåle, hvorefter jeg købte 27 mere, i alskens størrelser.
Og hvor er jeg glad for at høre du bruger (alle) bøjlerne. De var nu også ret så nuttede, og ikke mindst praktiske til børnetøj :-)

Og hvorfor vil jeg så afdigitaliserer? Jeg tror argumentet har at gøre med udvælgelsesprocessen. Ingen gider se 500 billeder fra USA bare fordi jeg ikke kan begrænse mig når jeg får et kamera stukket i hænderne. Hvis der derimod er 50 billeder, begynder andre end mig at kunne forholde sig til dem.

ja og så synes jeg nok egentlig også oftere at jeg ender med at se billeder når folk har dem i album. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har kigget på billeder sammen med andre via en skærm. Det kunne være 1) at det var en aktivitet vil skulle afprøve næste gang vi ses og 2) du inviterede på kaffe i den nærmeste fremtid :-)

(hmmm, Du så da bryllupsbilleder på papir sidst du var her, jeg skulle da have vist dig dem på skærmen hvor der med garanti lå 10 gange så mange? ;-))

comment by Lisa Berg
Posted on February 14, 2010 at 20:02

Ja, jeg bruger af og til alle bøjlerne. Det kommer lidt an på hvilket tøj hun lige er vokset ud af, og hvad jeg lige har fået købt eller syet :-) Men ind i mellem er de i hvert fald næsten alle i brug på én gang.
Det er jo noget helt andet med jeres bryllupsbilleder, fordi det var et helt særligt album I havde fået lavet der. Det er vel ikke sådan du får lavet dine 8 albums??
Men jeg kan godt se det med udvælgelsen. Vi (især Alex) tager også ALT for mange billeder. Men jeg bruger så efterfølgende laaang tid på at sortere på computeren, så kun de gode er tilbage. Nogen gange er der stadig for mange til at vise frem, men det har da absolut ikke noget at gøre med, om man vælger at printe dem eller ej. Hvis det er et spørgsmål om at begrænse mængden af billeder der fremvises, så kan man jo bare lave nogle “fremvisnings-foldere” på computeren…
Det må vi prøve når jeg selvfølgelig inviterer dig på kaffe og billedsening når vi kommer tilbage til Århus.

Leave a Response
XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>