Virus?
En ven mindede mig om denne nyhed: “Vi spreder virus via Facebook” En ny rapport fra antivirus udvikleren McAfee viser, at danske Facebook-profiler er blandt dem, som udsender flest ondsindede netvira i verden. Læs mere…
Jeg forsker i viral marketing hvilket er en reklamestrategi der går på at man får folk til at sprede reklamebudskaber til sine venner. Reklamer virker nemlig meget mere troværdige når de kommer fra nogen vi kender end hvis de kommer fra en anonym kilde eller fra et firma.
Men hvor går grænsen så mellem:
1) Programmerede virus (som fx Koopface)
2) Sociale virusser (som: Advar alle du kender imod at svare på en sms fra xxxxxxx. Det er lige sagt i P3 (send videre))
3) Viral marketing (Har du set det her?. Det er for sejt, gad vide om det er fake, spør lige om dine andre venner ved noget?)
For den almindelige facebookbruger der modtager den slags anmodninger ser de tre faktisk ens ud.
Det er en besked fra en ven om at du skal gøre noget (klikke på et link, eller sende en tekstbeded til dine venner) til trods for at:
1) Den første ofte ingen gang kommer fra vennerne selv om det ser sådan ud
2) Den anden er en upersonlig kædebrevsbesked som gud ved hvem egentlig skrev oprindeligt
3) Den sidste en snedig måde hvorigennem folkene bag Guitar Hero spreder nyheden om spillet på.