Posted on 18th March 20105 Responses
Går der sport i det?

Faldt lige over Carldbergs nye Carlsberg Sport kampagne.

Flere ting er interessante.

Det handler om dig, ikke brandet.
“Det er din stemme og dine tricks vi er ude efter. Hvis du kan noget sejt så belønner vi dig med et makeover af dit klubhushus.”

Det handler alligevel ikke kun om dig.
Du skal inddrage dit netværk hvis du vil vinde. Konkurrencen går ud på at uploade et sportstrick, og lave det så cool at det får flest stemmer.

Dels uploader man indhold til Carlsbergs hjemmeside som giver de besøgende en god oplevelse af sitet, dels er man sikret at mange fra ens omgangskreds går ind for at se, og ikke mindst stemme, på én.

Det bedste sted at følge debatten er via Carlsberg Sports facebook side. Her offentliggøres nye videoer, præmier og vindere. Der er rig lejlighed til at tjekke videoerne ud og smide en kommentar. -Og så er man HELT sikker på alle ens facebookvenner opdateres om det samtidig.

Nå ja, og så er der den lille ting at hvis man vinder, så kan man jo snakke om Carlsberg sport fra nu af og den næste mange år frem i tiden når man mødes i klubhuset for at lave sin yndlingsbeskæftigelse: Dyrke sport.

Kampagnen er genialt lavet. Udgiftsmæssigt skal der sættes penge af til klubhus-makeovers, til producering og seeding af reklamerne på nettet. Men arbejdet med at sprede nyheden, dét udføres helt frivilligt af folk der ser det som en mulighed for at gøre det de elsker, lave tricks, dele dem med offentligheden, og sidst med ikke mindst, så får de muligheden hente penge hjem til klubben, hvis altså folk husker at gå ind og stemme. Det er dermed vennerne og ikke Carlsberg der står som afsender. Det er folk vi kender der båstempler produktet om skaber opmærksomhed omkring det.

…Og om det så får folk til at drikke Carlsberg Sport af den grund… Det må tiden vise :-)

Her er videoerne:

2 ting studsede jeg dog over da jeg gik ind for at læse retningslinjerne man skal godkende før man uploader.

#1 “Indholdet i din video må … ikke opfordre til overforbrug af læskedrikke.”
Hvorfor er det relevant? Kunne man da finde på at inddrage læskedrikke? Burde man?

#2 “Sammen med bekræftelsen på at videoen lægges på nettet modtager du også instruktioner i hvordan du kan få andre til at stemme på din video.”
Jeg er megeget nysgerrig efter hvilke instruktioner de får, ud over at de skal sende et link til stemme-sitet.

Men alt i alt: Hatten af for Carlsberg!

Comments
Leave a Response