Genialt eller uoriginalt?
Kender I dét at første gang man hører en joke er den sjov, anden gang trækker man på smilebåndet, men tredje gang, så er der ikke meget tilbage?
Kender I også dét at noget er sjovt alene af den grund at det referer til noget andet? Fx giver dansk satire ofte kun mening fordi vi kender de politikere, skandaler og kendisser som der gøres nar ad i forvejen.
Jeg kan helt ærligt ikke bestemme mig for om Bilkas nye reklame (nederst) er en uoriginal gentagelse af en joke der var sjov første og anden, men ikke syvende, gang, eller om reklamen netop er genial fordi den referer til en helt ny trend indenfor temaet “Freak out i det offentlige rum, og film det”, som får folk til at overgå hinanden i skøre ideer, steder og aktiviteter.
Historien om T-mobile
Her er historien om et reklameevent, dets gentagelse, og dets gentagelses gentagelse. Det er historien om hvordan en trend startede på Liverpool Street Station for godt et år siden, og nu kan findes i hundredvis af versioner ved en simpel søgning på youtube.
T-mobile lavede 15. januar 2009 et event hvor 300 mennesker var samlet samme sted samme tid, og spontant begyndte at danse til musikken. Først 10, så 20 mere og til sidst alle 300.
Historien om en piges initiativ via Facebook
En pige fik, på baggrund af eventet, ideen til at annoncere for alle hendes Facebookvenner at de skulle gentage stuntet. Nyheden spredte hurtigt via Facebook, og i alt 1400 mennesker klemte sig, en måned senere, ind på Liverpool Street Station og begyndte at danse. Dette event resulterede i at CNN lavede en reportage, mens adskillelige tilstedeværende bloggede, twittede og uploadede videooptagelser fra deres mobiltelefoner. Pludselig voksede en spiral af aktiviteter, youtubevideoer, nyhedsspalter og blogs, sågar organisationer der begyndte at specialiserer sig i netop den slags events.
… Og tilbage til Bilka
To mulige fortolkninger kan hermed lægges over Bilkas nyeste reklame. Enten er det endnu en gentagelse der er drænet for originalitet og i virkeligheden bare får os til at tænke på T-mobile og lignende events, eller også er det en genial reference som forholder sig til at vi kan forvente folk der bryder ud i dans, fryser, eller mimer hvor som helst, selv i Bilka.
Bedøm selv:
Og min holdning? Det er genialt at referere til “freak out offentligt”-trenden, men det skal være i trendens ånd. dvs, overraskelsen skal virke ægte. Jeg er sådan set lige glad om det er betalte skuespillere der danser eller ej, men det generer mig at videoen og visningen af eventet ser for planlagt og for staget ud. Jeg tror det ville have virket stærkere hvis Bilka rent faktisk have betalt danserne for at freake out live i Bilka, og havde ladet de tilstedeværende uploade deres egne optagelser. Det ville virke mere troværdigt på mig.
Posted on March 15, 2010 at 11:18
Der er tre videoer i alt på siden.
De kommer efter hver overskrift.
–>Videoen under overskriften “Historien om T-mobile” er T-mobiles.
–>Videoen under “Historien om en piges initiativ via Facebook” er et mobilupload af pigens gentagelsesevent. Det er ganske rigtigt kun 14 sekunder langt, men det skulle være nok til at illustrere mængden af mennesker.
–>Bilkareklamen kommer i sidste afsnit “…Og tilbage til Bilka”
Men du skal nok tillade scripts på siden for det er lavet med et java script :-)
Posted on March 15, 2010 at 11:57
Ah – det hjalp, da jeg holdt op med at have video-loader.com som ubetroet ,-)
Men havde Bilka ventet på, at folk selv skulle uploade, så kunne de jo ikke styre reklamems tid og sted.
Og mon ikke Bilka trods alt er for gammeldags til at turde det?
Posted on March 15, 2010 at 12:15
Pointen i den moderne form for marketing er netop at man ikke skal styre alting. Dét at folk tager indholdet og budskaberne derhen hvor de selv har lyst virker langt stærkere end at tvinge dem til at gøre hvad en bestemt firma ønsker.
Det er en risiko at løbe, så man skal selvfølgelig ikke løbe den hvis man frygter at befolkningen misbruger ens brand, eller tager det steder hen hvor man ikke er parat til at følge med.
Eller sagt på en anden måde: man skal ikke spørge publikum hvis man ikke er parat til at høre deres mening?
Heldigvis er der en del firmaer der er indstillet på at lade det være i hænderne på folket. Og så skal man huske at dårlig omtale ikke nødvendigvis er skadeligt…
Er det for gameldags når Svendborg bibliotek bruger bryster og falde-på-halen kommik? Eller er det i virkeligheden modigt gjort når man ønsker at få et andet image end det ‘sædvanlige støvede’?
Målgruppen for bibliotekskampagnen var især unge mellem 18 og 25. De har ladet folket tale, også de gamle, de sure, og ikke mindst alle reklameeksperterne der ikke haf andet end kritik til overs for kampagnen. Men jo mere disse har udtalt sig til medierne -primært negativt vel at mærke- jo mere cool er det blevet for de unge som man ønskede at nå. Så selv om en række mennesker tog budskabet til steder der ikke var positivt ladede, så har biblioteket nået dem de ønskede, netop ved at lade folks holdninger bærer debatten.
Posted on March 15, 2010 at 13:11
Det virker meget negativt på mig, når et firma i en reklame forsøger at virke seje ved at gentage et kendt fænomen bare ekstra staget.
Men det er Bilka jo nok ligeglade med.
Posted on March 15, 2010 at 14:15
@Mikkel,jeg er enig, jeg helder også mod at se det som en uoriginal gentagelse. Det virker falskt!
Men havde det nu været suppleret med optagelser fra tilstedeværende kunder, så ville jeg nok have syntes det var lidt cool!
Posted on March 15, 2010 at 09:25
Øh, jeg mangler lige Bilkareklamen -(
Og de der 14 sekunder i nr 2 video, var det hende pigen, der selv havde fundet på at lave en tilsvarende event? Og den første den autoriserede reklame?
Bare lige for at få fatsvage mig med ;-)