Jeg tog jobbet fordi det lød dødspændende. Så måtte afstanden mellem arbejde og hjem (på 300 km) udgøre en pris af økonomisk og praktisk karakter.

I anledning af årsdagen besluttede jeg mig for at kigge på det økonomiske regnestykke, dvs. prisen, i kroner og øre, for dét at være fjernarbejder. Og som det viste sig, koster dét at rejse 79200 km årligt, den nette sum af 0 (nul) kroner:

Prisen for et årskort til (ja hold nu fast) alle tog i hele landet, samt alle by-, lokal-, regional- og X-busser er: 37000 kroner.

Befordringsfradraget er på 81.760 kroner årligt, såfremt jeg tager til København 3 dage om ugen i 11 af årets måneder, hvilket er hvad min arbejdsgiver kræver.

I praksis betyder det omkring 37000 kroner ekstra på kontoen om året.

Og vupti. Transport til og fra arbejdet bliver en gratis affære!

ps. Det er længe siden jeg tog det praktiske regnestykke op til revision, det viste sig at være til min fordel. Se fx her:
Mål midler og offentlige kontorer
Hjemmearbejdsdag
(Kalender-) året der gik

… og ulemperne:
Kender du typen I
Kender du typen II

Dina: Hvad?

Manden: Smide dig ud fra et fly med en fladskærm…

Dina:?

Manden: Bare for at se hvor meget en lille stavefejl har af betydning.

Morale: Hævd aldrig at stavefejl er ubetydelige når du er i rum med en pedant!

Mens man, i forsvarsposition, forklarer detaljeret hvad man har gjort, og at selvom man har gjort både a, b, c, og d så vil det stadig ikke virke, går det op for én hvor problemet er. Desværre går det oftest først op for én i det øjeblik man tvinges til at sætte ord på, og beskrive, alt det man egentlig godt ved overfor en anden.

Kodebamsens funktion er at være den man forklarer sit problem til, så man ikke spilder sine kollegers tid, med ting man alligevel godt selv kan indse, så snart man får sat ord på det.

Og lige nu har jeg altså brug for en artikelstruktureringsbamse!

Jeg plejer ikke at kopiere budskaber til min fb-status blot for at sprede budskaber eller melde mig ind i Nej-NU-er-det-for-dårligt – grupper. Men jeg gjorde vel en undtagelse i dag, fordi jeg så mit snit til ikke blot at videresende, men derimod sætte mit eget lille præg på det virale budskab.

Her er hvad en veninde skrev, hvad jeg efterfølgende modificerede det til, og slutteligt hvad en ven på baggrund af min modifikation skrev. Jeg glæder mig og håber som et lille barn på flere mutationer online inden for de nærmeste timer…

JA! – så er rygtet desværre sandt: Fra 1. august bliver Facebook en betalingsside og kommer til at koste 9.000.000 kr om måneden – med tilbagevirkende kraft (fra 1998). Facebook vil ydermere indsamle forældreløse børn og piske dem med brændenælder, samt drukne 40 kattekillinger dagligt og brænde dit hus ned. Hjælp dine venner og ikke mindst de USKYLDIGE brændenælder! – Kopier og indsæt dette i din status.

JA! – så er rygtet desværre sandt: Fra 1. august bliver Facebook en betalingsside og kommer til at koste 9.000.000 kr om måneden – med tilbagevirkende kraft (fra 1997). Facebook vil ydermere indsamle forældreløse brændenælder og piske dem med huse, samt drukne 40 kattekillinger dagligt og brænde dit barn ned. Hjælp dine venner og ikke mindst de USKYLDIGE tilbagevirkende kræfter! – Kopier og indsæt dette i din status.

The rumors are true: as of august 1st, Facebook will be a pay site, with a monthly fee of 10.000.000 of whatever currency your country believes in, and the fee is retroactive (the groovy kind of radioactive) back to 1984. Furthermore, Facebook will flail small kittens with bigger kittens, burn your wives and rape your houses. Help your friends and the poor kittens subjected to retroactivity! – copy to your status.

Det er selvfølgelig heller ikke hver dag man tager til koncert med en metro der tilfældigvis hedder det samme som bandet der giver koncert.

Koncerten var fed. Vi stod 25 meter fra scenen, velvidende at vi, der stod helt tæt på scenen, tilhørte et ganske lille udsnit at de 90.000 der befandt sig på Olympia Stadion denne aften.

Det eneste der sådan set undrede mig (og det undrer mig hver gang jer ser det) er hvad der får folk til, i stive to timer, at holde højre hånd i vejret mens de ivrigt peger i retning af scenen.

Hvem ved, måske handler det om, gennem røgmaskinernes farvede slør, at kunne orinetere sig om hvor scenen er?
Måske er det blot endnu en tilkendegivelse af “U2 denne vej” ;-)

Man har i øvrigt et standpunkt, til man brokker om et nyt….

Jeg kom i tanke om at vi havde købt festbilletter og spisebilletter og vi havde slet ikke nået at finde stedet med maden. Jeg rendte rundt og ledte efter min mand. Han var væk. Og en tilfældig jeg spurgte fortalte at maden var taget af bordene.

Jeg besluttede at vi aldrig mere skulle købe spisebilletter igen. Vi når jo aldrig at nyde det alligevel. Jeg var i øvrigt gnaven på manden. Og det hjalp i hvert fald ikke at han pludselig var væk. Jeg gik rundt for at lede efter ham, og så nogle der havde et rulleskøjteuheld ala ishockeyspillere der i fuld fart rammer banden. Det var måneskin. Det var på en gang udendørs og indendørs. Sådan lidt surrealistisk stemning. Pynten bestod af bygninger sat op til lejligheden. Der var en stor gård. Jeg var en smule frustreret over ikke at kunne finde min mand. Her sluttede drømmen.

En voldsom ringen på døren vækkede mig, jeg slingrede ud i gangen, kunne ikke fokusere men handlede vel instinktivt. Jeg blev svimmel, manden stod udenfor døren, foroverbøjet ikke just i konversations-mode. “Pas på pas på, jeg har en sten i øjet. Jeg skal forbi. I en fart“. Jeg hørte vandet løbe på badeværelset. Sæbepumpen blev brugt. Og jeg slingrede fortumlet tilbage til sengen.

… Jeg er ligeglad med om det er en drøm. Selv om han har repareret noget så meget cykel, og selv hvis han har fået en ”mindst 3 cm stor sten i øjet”, må jeg én gang for alle fastslå at vi ikke skal have spisebilletter til fester fremover! Og lad mig så få min formiddagssøvn i fred!

Konsekvensen er i hvert fald at bloggen har været nede for Explorerbrugere i to dage fordi Words formatering sætter kuller i browseren. Explorer forsøger at fortolke wordkoden, hvilket forvirrer den.

Jeg skal hilse og sige at Firefox, iCab, Opera, Safari, Flock, Netscape, Camino og Chrome  ignorerer wordformateringen og fungerer upåklageligt på trods af en smule wordformatering mixet ind i htmlkoden.

Og så vil jeg, som altid, benytte chancen til at anbefale Firefox. Der er færre hackere der bruger tid på at finde sikkerhedshuller i den, og med script-blocker og add-blocker er man ganske godt kørende, ugeneret at både angreb og reklamer, og dermed også de angreb der distribueres gennem (noget så harmløst som) reklamer.

Tak til Niels og Sebastian for browsertestning (sig mig hvor mange browsere dine venner har installeret og jeg skal sige dig hvem du omgås) og mine varmeste takkehilsener og løfter om en snarlig frokost i det grønne til Kåre (Trines mand) som er elskværdig nok til at lægge både øre og serverplads til en, til tider, hjælpeløs blogejer…

”Nå”, tænkte jeg, nærmest glad, da jeg ramte Århus C. ”Jeg tager lige en time på Baresso ledsaget af smooth jazz (jazz?! Ohh well) og kaffe.” Baresso kan til enhver tid udkonkurrere både DSB-kaffen og ikke mindst frøken Metallica

Lige da jeg kom til døren kom en ekspedient ud og meddelte, mens han lagde an til at lukke den: ”Vi åbner først klokken hel” -7 forstås. Mit ur sagde på daværende tidspunkt 6.29, og jeg skal ikke lægge skjul på at jeg muligvis panikkede en smule. Hvad hulen laver man i Århus C på det tidspunkt af døgnet, hvis man ikke enten indtager sin morgenkaffe på Baresso eller styrter efter sit tog?

Om jeg så mere lidende end sød ud ved jeg ikke, men ekspedienten forbarmede sig over mig, og gav mig lov at sidde i hjørnesofaen, med min computer og en kop kaffe, i fred og ro indtil de officielt åbnede.

Der er nu noget charmerende over cafeer uden alle de generende, støjende snakkende gæster – og smooth jazz…