På ny er denne situation dukket op i mine tanker. Jeg har fundet en ny musikgenre at kaste mig over; Minimalistisk klaver musik. Jeg har længe holdt af klaveret, har også kendt Phillip Glass og nydt hans alternative kompositioner. Men nu hvor jeg for alvor begyndte at kigge mig omkring efter kandidater i denne genrer, gik det op for mig at også her kæmper kunstnerne for ikke at blive sat i bås. Phillip Glass ♫, Ludivico Einaudi ♫ og Simeon Ten Holt ♫ udtrykker alle at de ikke er minimalister. Samtlige får dog dette adjektiv knyttet til deres navn som en slags introduktion til det derpå følgende ord: Komponist.

Måske er der noget om snakken. Måske bliver man kun en rigtig god én af slagsen hvis man benægter sit tilhørsforhold?

Jeg vil i den anledning benytte lejligheden til pure at tage afstand fra den status som blogger, jeg af mange, heriblandt denne blogs læsere, er blevet tildelt. At det er mig der skriver på denne blog skal derfor ikke ses som ensbetydende med at jeg af den grund er blogger! Det er simpelthen ikke dækkende for det bidrag jeg yder.

... Og dette er iøvrigt heller ikke en pipe