Jeg besluttede at alle de steder hvor det tog længere tid at nå frem med bus end på cykel, ville jeg springe på jernhesten.

På den regning kan jeg bryste mig af at have slået bussen:

-fra Højbjerg til Skejby med to minutter (bemærk venligst der er tale om en opadgående rute via ringvejen).

-fra Højbjerg til Trøjborg med 4 minutter,

-fra Højbjerg til Aarhus midtby med 10 minutter

- og hele 20 minutter fra Højbjerg til vennerne i Hasle. Sidstnævnte skyldes dog primært dårlige busforbindelser, men jeg vil dog nævne at det også involverer en stejl tur op at Ringvejen.

Men i dag måtte jeg erkende at bussen vandt. Med 5 minutter! Det tog mig 38 minutter at nå op til Trøjborg. Jeg vil dog til mit forsvar sige at ikke kun Aarhus skaber udfordringer med sit bakkede landskab.

Dina: Hvad?

Manden: Smide dig ud fra et fly med en fladskærm…

Dina:?

Manden: Bare for at se hvor meget en lille stavefejl har af betydning.

Morale: Hævd aldrig at stavefejl er ubetydelige når du er i rum med en pedant!

2 meter til højre for vasken placeres glas der netop er vasket op og er klar til aftørring.

2 meter til venstre for vasken står skabet hvori den nyligt opvaskes glas har plads

A har altid taget ét glas ad gangen, tørret det af på vej hen mod skabet hvorefter A har sat glasset på plads og er gået tilbage for at aftørre næste glas.

B har altid tørret alle glassene af, stillet dem fra sig hvor B nu en gang står, og først til sidst stillet glassene i skabet.

A hævder til sit forsvar at mens man alligevel står og tørre af kan man ligeså godt gå de tre skridt hen til skabet.

B hævder til sit forsvar at hvis man venter til alle glas er tørret af skal man gå færre gang.

…Og lad nu værd med at foreslå at de nyligt opvaskede glas blot kan stilles ved venstre side af vasken, for så er der endnu kortere mellem bakke og skab. Det er jo ikke relevant! Det er i yderste instans blot uinteressant. Det er kedelige facts af den slags der kan ødelægge enhver god diskussion. Vi må jo ikke glemme at det er den slags issues der gør det værd at være to. Håbet om en gang, med årene, at kunne overbevise modparten om at man har ret skal ikke undervurderes ;-)

I går skulle der købes ind af den mere kedelige hverdagsagtige slags. Og da vi begge troede den anden havde glemt det, måtte vi konstatere at vi da begge havde været ude at købe toiletpapir og mælk. Nu er det måske ikke helt så pudsigt, for det var ting vi manglede. Men at vi begge uafhængigt at hinanden havde tænkt: Jeg snupper lige en stampot -Boerenkool- til aftensmad, og at vi begge havde fået øje på en ny type mager Rookworst og tænkt: Den ser da spændende ud lad mig prøve den, er måske mere sjovt. Måske er vi ikke helt så forskellige som vi dyrker at være?

At den ene af os så købte en pizza til aftensmaden i morgen og den anden Ben & Jerrys til tegnefilmen i aften, er så en anden sag.
Man må holde fast i de små forskelle :-)

Jeg skal undervise i forårssemesteret, og skal have mine elever op til eksamen mellem d. 4. og 16. maj.

Men hvad hjælper det at vide man skal holde kalenderen fri når man allerede, med store sirligt skrevne bogstaver (og med hjerter rundt om), har skrevet “Bryllup” i sin kalender 9. maj?

(Jeg tror at min kommende mand ville blive ked af at få sit bryllup aflyst pga. mine eksamener.)

Anyway jeg skrev en mail til studieadministratoren, og spurgte forsigtigt om vi eventuelt kunne undgå eksamener den sidste dag inden og den første dag efter brylluppet.
Tilbage kom så svaret: ”Jeg har sat dig sammen med en af vores rigtig gode og søde censorer den 4. Og 5. Maj – hans søn skal giftes den 9. Maj….. så har I lidt at tale om ;-)”

Nu sidder jeg her og synes næsten det er endnu hyggeligere at have eksamener i kombination med brylluppet…:-)

Bagt gedeost og ristede valnødder på rucola bund med honning over

Og når man nu har nok til to dage, så er der og chance for at konkurrere lidt.

Bedøm selv, jeg siger ikke hvis der er hvis.