Jeg kommer hjem til mit lille hjem og finder, som det første, en invitation til at deltage i en demonstration! Jeg når slet ikke at læse invitationen til ende inden min visuelle hjerne vækkes til live. (Det er dag i Danmark, nat i USA, og de resterende dele af Dinas hjerne sover stadig tungt!)

Jeg skimmer invitationen, kun overskriften: ”espressokandedemonstration!” når fra papiret til hjernen! Normalt er jeg ikke en aktiv demonstrant (om end jeg sympatiserer med de mennesker der kæmper for at gøre opmærksom på et vigtigt budskab). Jeg forestiller mig derfor en espressokandedemonstration hvor vi, i samlet flok på den mest blæsende efterårsdag, går gennem byen, forbi samtlige Baresso / Starbucks og hvad de ellers hedder de der kædekaffeserveringssteder.

Jeg forestiller mig at vi alle lukker vores små forfrosne fingre sammen om termokopper med velduftende espresso, således at vores demonstration ikke blot spreder sig til de som ser os, men til alle de som i dagene efter snakker om dagen hvor hele Århus duftede af kaffe. Jeg overvejer potentialet i diskussioner / gætterier om hvorvidt en lastbil med kaffe er væltet samt andre kreative gæt på hvorfor byen på den måde duftede lifligt af kaffe.

Jeg ser potentialet af en sådan demonstration der ikke kun benytter bannere med ligeledes dufte, siden selv folk der ikke drikker kaffe ofte erkender at duften er god. Jeg overvejer dog alligevel hvor jeg kan finde et passende banner. Jeg overvejer ”Free espresso” som en slags tvetydig besked og både gratis espresso og befrielse af den uskyldige espresso (fra de store transnationale firmaer der udnytter uskyldige bønder (såvel som bønner) til at tjene penge på masseproduceret brunt vand).

Som et lyn fra en klar himmel vågner jeg op! Med ét går det op for mig hvor lidt invitationen handler om bannere og optog gennem byen, og hvor meget det nok i virkeligheden handler om en barista som, for et udvalgt publikum, demonstrerer hvordan forskellige espressokander virker.

… Måske skulle jeg ta’ mig en kop kaffe og vågne op fra mine jetlags-dagdrømme!

”Nå”, tænkte jeg, nærmest glad, da jeg ramte Århus C. ”Jeg tager lige en time på Baresso ledsaget af smooth jazz (jazz?! Ohh well) og kaffe.” Baresso kan til enhver tid udkonkurrere både DSB-kaffen og ikke mindst frøken Metallica

Lige da jeg kom til døren kom en ekspedient ud og meddelte, mens han lagde an til at lukke den: ”Vi åbner først klokken hel” -7 forstås. Mit ur sagde på daværende tidspunkt 6.29, og jeg skal ikke lægge skjul på at jeg muligvis panikkede en smule. Hvad hulen laver man i Århus C på det tidspunkt af døgnet, hvis man ikke enten indtager sin morgenkaffe på Baresso eller styrter efter sit tog?

Om jeg så mere lidende end sød ud ved jeg ikke, men ekspedienten forbarmede sig over mig, og gav mig lov at sidde i hjørnesofaen, med min computer og en kop kaffe, i fred og ro indtil de officielt åbnede.

Der er nu noget charmerende over cafeer uden alle de generende, støjende snakkende gæster – og smooth jazz…

Madam Gul

Vid, at når kaffeservering, af en Madam Gul, sker i et selskab af voksne over 50, spreder der sig en duft af ren nostralgi i hele huset. Et vælg af minder fremkaldes og et panoramavindue til kik ind i fortiden åbner sig foran dig:

Straks begyndte gæsternes associationer at flyde i rummet.

”Kan du huske dengang?“

Blanke nostalgiske øjne over hele linien…

“Har du husket at tragte kaffen spurgte vi altid”

Fjernt blik i øjnene…

“Heh, heh,  det skulle vi altid, kan jeg huske, derhjemme”

Der tænkes kollektivt tilbage…

”Der mangler kun én ting: Rich’s”

Al opmærksomhed er samlet om ét og samme emne, dog samtidig krystalliseret ud i en kakofoni af minder fra svundne tider…

”Var der ikke også noget der hed ”Danmarks”?”

”Jaaa,” glimt i gamle øjne, ”hvad var det nu man sagde?”

”Det er Danmarks der… neeej…Hvordan var det nu?”

Stilhed…

”DUR!!, -det er Danmark der dur”

Og i kor:

”Det er Rich’s der driks, men det er Danmarks der duer!”

Fælles applaus!

Klik på billedet hvis du vil vide mere om Rich's og Danmark

Sikke en oplevelse! Stadig med smagen af kaffe i munden tænkte jeg i mit stille sind: Godt man i det mindste nåede at få Rexona deodoranten lagt på plads i skabet inden gæsterne kom…

]]> http://www.dinapigen.dk/blog/2009/07/oplevelservering/feed/ 3 http://www.dinapigen.dk/blog/2009/06/livet/ http://www.dinapigen.dk/blog/2009/06/livet/#comments Thu, 25 Jun 2009 09:47:10 +0000 Dina http://www.dinapigen.dk/blog/?p=1219 Det kan godt være eksperterne påstår at man forkorter sit liv med ca. et år hvis man drikker meget kaffe. Men hvis dette kaffeindtag til gengæld gør at man holder sig blot én time længere vågen hver dag, så kan man i løbet af 50 år forlænge sit liv med 2 år.

Dagens kaffe