De skjulte optagelser viser med alt tydelighed, at danske forbrugere finder sig i meget – også for meget, fordi vi alt for ofte ikke kender vores egentlige rettigheder (»Snydt Igen« har premiere på DR1 d. 15. februar klokken 20.30).

Jeg har sat en kryds i kalenderen og ser med stor fornøjelse frem til programrækken.  Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke over det paradoksale i at det er nødvendigt at snyde folk for en god sags tjeneste?

Visit Denmark fortalte en historie om en mor som ledte efter faderen til sit barn, som viste sig at være en falsk historie. Men historien og ikke mindst Danmark fik  omærksomhed fra 3,9 millioner mennesker jorden rundt takket være folks engagement, nysgerrighed og forargelse.

Visit Denmark blev stærkt kritiseret for at brande Danmark på en løgn men blev, præcist som »Snydt Igen«,  forsvaret med at være udført i en god sags tjeneste. Intentionen med Visit Denmarks historie var nemlig at skabe opmærksomhed omkring Danmark i udlandet og at fortælle at Danmark er et godt land hvor en der er plads til en moderne voksen kvinde der har taget sine egne valg i livet. En kvinde der stiller sig frem med værdighed og siger “jeg har ikke brug for nogens hjælp. jeg har brug for, om muligt, at komme i dialog med mit barns far”.  Og den intention blev indfriet til fulde ifølge Dorte Kiilerich (Deadline DR2 13. september 2009)

I samme udsendelse spørger Poul Madsen, journalist fra Ekstrabladet der selv hoppede på historien:  Hvorfor skabe en falsk historie når de findes derude i virkeligheden?

Hans kommentar er egentlig interessant i forhold til »Snydt Igen« . For hvorfor er det  at vi ikke kan nøjes med at program som Kontant der ser på rigtige mennesker der er blevet snydt?  Hvorfor skal vi snyde og udnytte uanende mennesker og siden hen fremstille dem på TV for, i den gode sags tjeneste, at informerer familien Danmark om deres rettigheder?  Kommer vi tættere på den autentiske virkelighed ved at konsturerer den?  Eller er reality TV bare modefænomenet der giver en hver problematik nyt liv for tiden?

Først var det sjovt, så blev det uoriginalt, og så blev det sjovt igen.

-> Jeg syntes videorne var sjove da jeg så dem første gang.

-> Derefter blev jeg taget på en rejse til Funny or die som lavede “Between two Ferns” (en række korte indslag som nærmest ordret bringer seeren gennem de samme jokes som SpotOn). Efter at have set det blev jeg skuffet over SpotOns mangel på opfindsomhed. Det var lige pludselig blevet uoriginalt.

-> Efter yderligere suftning, mere chat, en detour over facebook, og en rejse gennem youtubes mere støvede arkiver, (efter at have set omkring 50 forskellige variationer over samme tema) må jeg indrømme at SpotOn endnu en gang blev sjovt. Pludselig var det ikke ideen om et talkshow hvor intervieweren nedgør sit offer der skulle være sjov.  Man kender allerede pointen, det er fremførelsen der kommer i centrum. Det bliver Shaggy dog story om igen.

(For uddybelse af Shaggy Dog Story,  inklusiv en lille anekdote om hvordan jeg mistede min “shaggy dog storry mødom,” se blogindlæget “Når noget er sjovt fordi det ikke er sjovt“  [For lignende eksempler se også: Theeee Aristocrats! ])

Her er et par postkort fra rejsen…

Folk siger:

“Uoriginalt! Hold kæft hvor er det bare tyvstjålet fra Between two Ferns. Sjovt er det, men i kan jo selv bare kigge på Funny or Die’s oprindelige koncept og se hvor store lighederne er. Som om det ikke var nok at kopiere plakaten fra The Hangover nærmest præcis så skal Zach Galifanakis’ efterfølgende sketch talkshow også lide under manglende fantasi her i Danmark”.

“Cool. I så fald er Between to ferns rip-off af Jensen Tonajt – se det her på youtube hvor han rister Bille August. Uanset hvor inspirationen kommer fra så er det sgu da skide skægt og det er vel det vigtige.”

“… Jensen Tonajt var inspireret af Rowan Atkinson.  Monty Python har lavet noget lignende.”

Vurder selv:

SpotOn- Mick Øgendahl

se også Jonathan Spang, Signe Manov, Rasmus Berg og Jon Lange

Between two Ferns – Jon Hamm

Se flere her, på funnyordie.com.

Jensen Tonajt – Bille August

Rowan Atkinson – Elton John

Og fortæl mig så: Hvad er det der gør udslaget på om der er tale om en dårlig kopi af en god ide, eller en genial remake af en klassiker?

“Will it blend“ er en viral marketingskampagne der består af en lang række af videoer der alle har til formål, at teste hvorvidt Blendtechs blender kan blende diverse ting (som dog typisk ikke er beregnet til formålet). Kan man for eksempel blende en Vuvuzela? Hvad sker der når man prøver med glasperler? Og er det mon en rigtig iPad der hakkes i tusind stykker for åben skærm?
Kig med herunder…

En Vuvuzela

Glaskugler

iPad

…I’m on a horse

Og her, i en herlig parodi på (eller måske hilsen til?) Old Spice, blendes en uåbnet flaske.

Hvis du ikke har set den originale Old Spice reklame kan du med fordel se den først. Den ligger tilgængelig i dette tidligere blogindlæg “I’m on a horse” her på bloggen. God fornøjelse.

Old Spice

www.onemilliongiraffes.com
www.pølseskala.dk
www.hvordan konserverer man bedst en banan.dk

Og med den kommentar er der vist kun tilbage at sige:
God sommer :-)

Flere ting er interessante.

Det handler om dig, ikke brandet.
“Det er din stemme og dine tricks vi er ude efter. Hvis du kan noget sejt så belønner vi dig med et makeover af dit klubhushus.”

Det handler alligevel ikke kun om dig.
Du skal inddrage dit netværk hvis du vil vinde. Konkurrencen går ud på at uploade et sportstrick, og lave det så cool at det får flest stemmer.

Dels uploader man indhold til Carlsbergs hjemmeside som giver de besøgende en god oplevelse af sitet, dels er man sikret at mange fra ens omgangskreds går ind for at se, og ikke mindst stemme, på én.

Det bedste sted at følge debatten er via Carlsberg Sports facebook side. Her offentliggøres nye videoer, præmier og vindere. Der er rig lejlighed til at tjekke videoerne ud og smide en kommentar. -Og så er man HELT sikker på alle ens facebookvenner opdateres om det samtidig.

Nå ja, og så er der den lille ting at hvis man vinder, så kan man jo snakke om Carlsberg sport fra nu af og den næste mange år frem i tiden når man mødes i klubhuset for at lave sin yndlingsbeskæftigelse: Dyrke sport.

Kampagnen er genialt lavet. Udgiftsmæssigt skal der sættes penge af til klubhus-makeovers, til producering og seeding af reklamerne på nettet. Men arbejdet med at sprede nyheden, dét udføres helt frivilligt af folk der ser det som en mulighed for at gøre det de elsker, lave tricks, dele dem med offentligheden, og sidst med ikke mindst, så får de muligheden hente penge hjem til klubben, hvis altså folk husker at gå ind og stemme. Det er dermed vennerne og ikke Carlsberg der står som afsender. Det er folk vi kender der båstempler produktet om skaber opmærksomhed omkring det.

…Og om det så får folk til at drikke Carlsberg Sport af den grund… Det må tiden vise :-)

Her er videoerne:

2 ting studsede jeg dog over da jeg gik ind for at læse retningslinjerne man skal godkende før man uploader.

#1 “Indholdet i din video må … ikke opfordre til overforbrug af læskedrikke.”
Hvorfor er det relevant? Kunne man da finde på at inddrage læskedrikke? Burde man?

#2 “Sammen med bekræftelsen på at videoen lægges på nettet modtager du også instruktioner i hvordan du kan få andre til at stemme på din video.”
Jeg er megeget nysgerrig efter hvilke instruktioner de får, ud over at de skal sende et link til stemme-sitet.

Men alt i alt: Hatten af for Carlsberg!

Onsdag blev mysteriet løst og bogstaverne fundet. Bag tyveriet stod selveste SONY, der mente at opmærksomheden omkring de manglende bogstaver kunne skabe yderligere opmærksomhed omkring deres nyeste spil Heavy Rain. …Og SONYs eneste kommentar: ”The theme ‘missing’ plays a crucial role in the game”!

Åhh ja, det minder mig om — Næste gang Sony sagsøger nogen for ulovlig download, vil man så kunne slippe for tiltale hvis musikken udgør en central del af ens musiksamling?

Min mand bemærkede, efter en rejse til Korea, at den eneste enhed som ikke ændrer sig faktisk er tidsinddelingen; et døgn er delt op i 24 timer, hver time er 60 minutter, hvert minut 60 sekunder osv, uanset hvor i verden man rejser hen.

Det ironiske er så at netop denne enhedsangivelse, som virker til at være den eneste alle kan blive enige om, stammer fra Babylonien hvorfra også historien og Babylonstårnet kommer:

Historien er at mennesket ønskede at overgå gud. Derfor gik en forenet menneskehed i gang med at bygge et tårn, med det formål at nå helt til himlen. Men Gud vidste, at hvis menneskeheden gik sammen, var intet umuligt for dem, så han sørgede for at forvirre sproget blandt de ellers enslydende eller enstalende mennesker. Det fik arbejdet til at gå i stå, samtidig med at mennesker spredte sig til fjerne egne af kloden.

Og hvor vil jeg hen med alt det?

Jo, jeg vil i virkeligheden blot dele en af mine yndlingskortfilm ”Tower og babble” med jer.

Filmen krydsklipper mellem tre forskellige handlinger der flettes smukt sammen i slutningen. Men det helt fascinerende er, at selv om historierne er forskellige, så er dialogen præcist den samme i alle tre historier.

Bare til orientering; filmen er ca 20 minutter lang.

tHE tOWeR oF BaBbLE from Jeff Wadlow on Vimeo.

Nu er det ikke mig der har valgt vores telefonnummer, og ej heller mig der er den i husstanden der kan selvsvinge i flere minutter over at det lykkedes os (os!?!) at finde et telefonnummer der er et primtal…(et primtal er et tal hvor kun 1 og tallet selv går op i)

Det er derimod noget nørder vil værdsætte, ligesom de også vil trække på smilebåndet over ordspil som: “Kære brevkasse, jeg går op i store primtal, er jeg en ener?”

Desværre ser det ud som om slaget er tabt. Det ser ud som om jeg må erkende, at vi beholder vores ret så umemorable telefonnummer, også selv om vi er flyttet hjem til Danmark.

I et sidste desperat forsøg på, i det mindste selv, at kunne huske vores nummer, har jeg leget lidt med tal og ord. I stedet for at huske et eller flere tal, kan man nemlig huske på de bogstaver som står angivet på mobiltelefontasterne. Og hvis man er heldig kan der komme kombinationer af ord ud af det. Således fremkom et par muligheder som man måske kunne overveje at huske på, hvis man ikke kan huske nummeret uden ad, og hvis man ej heller evner at huske en fin lille tal-huskeregel.
Note: There is a poll embedded within this post, please visit the site to participate in this post's poll.

Til Dinapigen (for hendes mange kreative tanker & betragtninger)

… og som et led i al denne kreativitet kommer her et lille tvist (i mere end én forstand):
Jeg kunne nemlig vældig godt tænke mig at gå tilbage i kæden af awards og finde den blogger der var den første til at uddele den.

Min mission er kort sagt at finde den person som fortjener denne helt fantastiske og meget prestigefyldte 1.st awarder-award.

Pris til den der startede Kreativ blogger award. Givet som bevis for et stærkt netærk.

Denne 1.st awarder-award gives som et tegn på et stærkt netværk og for at have en kæde af kreative bloggere som alle er villige til at videregive deres anderkendelse til andre bloggere i deres netværk. Men 1.st awarder-awarden gives dog kun hvis dette netværk af bloggere, der var så dygtige at velligeholde kæden og videresende nomineringer, er lige så dygtige til at sende en besked den modsatte vej. På denne måde opnår den 1.st awarder-award nominerede altså kun sin pris hvis kæden holder til endnu et træk.

Hvor startede det hele egentlig mon?

Har du nogensinde tænkt på hvem der starter kædebreve, og hvornår de glider ud i sandet igen?
Har du tænkt at det kunne være sjovt at gå tilbage i kæden og se hvem der startede den? Har du overvejet hvor mange af alle dem der sendte nomineringen den ene vej, som også er med på at sende en besked tilbage den modsatte vej?

Hvis du kunne tænke dig at vide lidt mere om dem der blev nomineret som kreativ blogger før dig (du skal have været nomineret til overstående kreativ blogger award for at deltage) så gør to ting

1) Kopier denne tekst og indsæt den som kommentar hos den der nominerede dig. (sæt kommentaren på det indlæg hvor du blev nomineret)

2) Skriv en kommentar her med et link til den side hvor du er nomineret til din award på, og gengiv ordret hvad du blev nomineret for.