Jeg må nu indrømme, at efter denne uventede afsløring virkede måltidet en kende mærkeligt. Det sjove er, at det egentlig ikke burde være mærkeligt: Ingen ingredienser var tilført måltidet som ikke allerede var en del af det, bortset fra mængden af luft.

➣Hvis fløden ikke have været pisket, havde den ikke været anderledes end det fløde der i forvejen var i omeletten,
➣Hvis fløden derimod havde været pisket et par minutter mere, ville den ikke have adskilt sig fra det smør der var på brødet.

Ergo, mængden af luft ødelagde omeletten.

”Du kan få gullasch med kartoffelmos, boller i selleri, tyrolerfrikadeller…”
(”Det er sådan noget sjov noget med peberfrugter og avokado og krydderurter, -det smager meget godt” tilføjer hun.) ”…eller du kan få gedefrikadeller?” (ingen uddybende forklaringer her, min mor har nok syntes at det sagde sig selv hvad en gedefrikadelle var.)

Jeg derimod var forundret og nysgerrig. Gedeost smager jo godt, men som sådan kan jeg ikke erindre, at jeg har smagt ged før, og i givet fald hvad det så skulle smage af.
Da min mor spurgte, om jeg ville lave remouladen (hjemmelavet selvfølgelig), begyndte jeg for alvor at undredes.

Da vi endelig satte os til bords, stod det pludselig så lysende klart for mig. Gedde er jo en fisk!
Mine forældres underbo havde fanget en gedde på 4 kilo og vidste ikke hvad han skulle gøre med den. Min far er jo gammel kok, og rygtet vil vide at fiskefrikadeller engang har været et af hans specialer.

Og frikadellerne? De smagte himmelsk! Guddommeligt! Ja, man kunne næsten fornemme hvordan får og gedder (eller hvordan er det nu?) græssede side om side som det jo beskrives så fint i det nye testamente ;-)

Bagt gedeost og ristede valnødder på rucola bund med honning over

Og når man nu har nok til to dage, så er der og chance for at konkurrere lidt.

Bedøm selv, jeg siger ikke hvis der er hvis.