-Nu er vi i Roskilde, sagde manden. Preben nikkede træt til sin medpassager. Oplysningen kom ikke som nogen overraskelse for ham. Faktisk stod navnet tydeligt at læse på stationsbygningen.

-Så er det københavn næste gang, fortsatte manden.
Preben sukkede lettet ved tanken. Den mand havde spoleret hele turen for ham, og han havde endda glædet sig sådan til den. Munden havde ikke stået stille på ham siden rejsens begyndelse i morges, og han havde ikke været til at ryste af sig. Preben havde forsøgt det på storebæltsfærgen, og han troede et øjeblik, at det var lykkedes. Men han havde næppe fået anbragt sig i salonen og bestilt en kop kaffe, før manden sad overfor ham og betroede ham, at nu sejlede de snart.

-Så nu kører vi, oplyste manden og så sig rundt i kupeen. Preben nikkede igen. De øvrige passagerer reagerede ikke. De havde fundet ud af det ved egen hjælp…

Og med dette citat (fra det første kapitel i Finn Søeborgs debutroman ”Sådan er der så meget”) er teaseren til det næstkommende oplæg hermed offentliggjort.

Vi lader billedet stå et øbjeblik.