Jeg tog jobbet fordi det lød dødspændende. Så måtte afstanden mellem arbejde og hjem (på 300 km) udgøre en pris af økonomisk og praktisk karakter.

I anledning af årsdagen besluttede jeg mig for at kigge på det økonomiske regnestykke, dvs. prisen, i kroner og øre, for dét at være fjernarbejder. Og som det viste sig, koster dét at rejse 79200 km årligt, den nette sum af 0 (nul) kroner:

Prisen for et årskort til (ja hold nu fast) alle tog i hele landet, samt alle by-, lokal-, regional- og X-busser er: 37000 kroner.

Befordringsfradraget er på 81.760 kroner årligt, såfremt jeg tager til København 3 dage om ugen i 11 af årets måneder, hvilket er hvad min arbejdsgiver kræver.

I praksis betyder det omkring 37000 kroner ekstra på kontoen om året.

Og vupti. Transport til og fra arbejdet bliver en gratis affære!

ps. Det er længe siden jeg tog det praktiske regnestykke op til revision, det viste sig at være til min fordel. Se fx her:
Mål midler og offentlige kontorer
Hjemmearbejdsdag
(Kalender-) året der gik

… og ulemperne:
Kender du typen I
Kender du typen II

Denne dag var ret speciel. Dagen startede klokken 6 om morgenen i Amsterdam. Efter en hurtig morgenmad bevægede jeg mig, halvt i søvne, mod togstationen på min cykel. De næste 14 timer af dagen skulle aktiviteterne fordele sig således: 1 times jobsamtale, 2 timers vandretur op og ned at strøget i København (inklusiv en kop kaffe, en dansk avis samt indkøbet af en spritny kalender). Den resterende tid blev brugt, ventende på, eller rejsende med, fly, tog, metro, bus og cykel, inden jeg igen nåede Amsterdam om aftenen.

Det var en mærkelig dag. Denne 20. juni 2008. Hvor jeg sad i København, med en nyindkøbt kalender, en afsluttet jobsamtale, og med uvisheden om hvorvidt jeg havde en treårig stilling som ph.d eller noget helt andet foran mig. Nå ja, og så var der specialet. Det var sådan set ikke færdigt. Hvis jeg fik jobbet, så var der jo en undskyldning for at få det afsluttet, men hvad nu hvis jeg ikke fik det??

Jeg bladrede gennem de tomme kalendersider i min søgen efter et svar. Denne eftermiddag. Hvor svaret stadig ikke eksisterede.

Nu sider jeg her, sentimental, og med et tilfreds smil på læben. Skimmer den sprængfyldte, nu pensionerede, kalender. Sikke et år. Specialet blev færdig -på en måned-. Forsvar en tirsdag, første dag i ph.d-uniformen om torsdagen. Adskillige rejser og konferencer står anført på kalenderens bøjede tyndslidte sider, ledsaget af alt for mange deadlines, møder og cafedates, biografture, koncerter og sågar en flytning fra Amsterdam til Århus. Det er tid til at tage afsked. Tid til at erkende at endnu et år er ved at være gået. Endnu en spiralkalender lægges i bunken. Oven på de 11 andre i reolen. 12 års historie nedfældet på papir.

2008 – 2009 – Hvil godt i kalenderhimmelen.

(Jeg kan slet ikke komme i gang.) Spiller scrabble, sætter musik på, sender mails, laver kaffe, vander planter, laver mere kaffe, tjekker post, drikker kaffe, vasker op, tjekker post, redder seng, skifter cd, kommenterer på blogs, skriver blogindlæg, tager en tår kaffe, tæller opgaverne der skal rettes til i morgen, tjekker post, arrangerer i hast en pigehyggedag for veninderne, tilføjer en ven på facebook, læser nyheder….

Hjemmearbejdsdag?!? -Find 7 fejl: a-r-b-e-j-d-s! Sådan!

Tjekker liiige post igen. Nej intet nyt. Måske skulle jeg lave kaffe?

Jeg skuler til mine opgaver der ligger på bordet og kigger ondt på mig. Jeg skynder mig at holde mit fokus. Mit fokus på dette blogindlæg. ”Glem opgaverne Dina, du er hjemme! Nyd det!” …Kaster et stjålent blik på opgaverne. Får øjenkontakt. De har ikke glemt mig. SUK!

Jeg må konstatere at jeg savner mit DSB-tog. Savner de tre intense arbejdstimer mellem Århus og København, og ikke mindst den efterfølgende gode samvittighed.

Fortæl mig lige en gang; hvordan i al hulen kan man komme til at savne et tog så meget???

For at komme på arbejde (i København hvor man forventer jeg er, og netværker, tre gange ugentligt), ja så bruger jeg 3 timer i et tog for at komme dertil. Jeg spiser så frokost på arbejdet, snakker med et par folk og printer måske, hvorefter jeg tager toget hjem mod Århus igen.

Hvis målet er at komme på arbejde så er midlet 6 timers transport for 1 times arbejde. Hvis målet derimod er at få arbejdet, samt af få netværket og få set kollegerne, ja så er midlet åbenbart at sidde 6 timer, i et tog. Et sted hvor der er ro og ingen man kender der liiige skal distrahere én. Således bliver toget mit arbejdskontor hvor der er tid til at læse og skrive uforstyret, et fuldt offentligt sted uden forstyrrelse fra telefoner, facebook, mails og andet distraktivt

Og dét, mine kære læsere, er beviset på at der findes i hvertfald ét effektivt offentligt kontor ;-)

Men hovedsagen er, at jeg tit mangler den helt geniale formulering, lige når jeg skal bruge den. Splitsekunder efter at det ville have været på sin plads med et velvalgt ord, kommer jeg til gengæld på, hvad jeg kunne have sagt, hvis jeg skulle have haft slynget en kvik bemærkning ud.

I går fx var jeg med en meget forsinket bus. Jeg nåede kun lige med nød og næppe at springe mellem bussen og toget, inden toget satte i sving mod København, mod 70 ventende, videnshungrende elever.

Inden vi nåede bussens holdested spurgte jeg chaufføren om jeg måtte hoppe af mens hun holdt for rødt i et kryds. Derved kunne jeg have snuppet en genvej til mit tog.
Hun svarede promte: ”Plejer du at må det?”, på en måde der fik mig til instinktivt at svare som et lille barn.
” Nej” mumlede jeg, mens jeg slog blikket i gulvet og greb mig selv i at skamme mig. Lige nøjagtig i dét sekund slog det mig, at det havde været en del mindre ydmygende hvis jeg da bare havde spurgt ”plejer du at være forsinket?” .

Men sådan kan man jo ærgre sig gevaldigt over manglende processorkraft, eller er det mon RAM der mangler? Uanset hvad, så sker den slags altså lidt for tit for tiden. Faktisk så tit at jeg mangler et ord for det!

Jeg mangler simpelthen et ord for ord der ikke kommer når man mangler dem :-)

Således nåede jeg at se solen stå op hele 3 gange i dag
Det er nu spøjst at flyve sydpå lige i hælene på solen.

Gad vide om der her er tale om de voksnes forståelse af B612?

Vi har improviseret lidt over temaet ”tog til tiden” og har konstateret at vi med lidt held kan nå et tog i aften til en pris der slet ikke høre til nogen steder!