At påberåbe sig opmærksomhed er ikke synderligt svært, men at vende den vundne opmærksomhed til noget der er til fordel for ens brand; dét er det store udfordring!

For at opnå både opmærksomhed og vende det til en fordel for brandet har nogle valgt en strategi der opdeler reklamekampagnen i to faser. Én hvor man går efter opmærksomhed og omtale, og én hvor man efterfølgende vedhæfter sit brand til den allerede vundne opmærksomhed.

Ofte er første fase forbundet med at fortælle en historie som ikke er sand eller som har en provokerende budskab. Den slags får folk op af stolene, diskussionen ruller og hvis man er heldig er der endda politikere, radioværter eller nyhedsstationer der finder diskussionen værd at nævne. Snebolden ruller, nu mangler vi blot at koble brandet succesfuldt til diskussionen…

(Indlægget er en del af en trilogi, bestående af part I, part II og part III)

Det var nemlig ikke afsløret fra starten at det var en film det handlede om. Således skabte historien langt mere opmærksomhed end hvis det blot havde udgivet sig for hvad den var; en teaser for Cloverfield.

For at hælde mere olie benzin på bålet blev der lavet fake-nyhedsudsendelser om katastrofen på flere sprog, blandt andet: fransk, spansk, japansk, italiensk og engelsk for at det skulle blive tvivlsomt om det nu også var en spøg. Se dem her: www.viralavatar.com/smart-viral…

2. eksempel Filmen 2012
Et andet skrækeksempel på det ses i lanceringen af filmen “2012″ hvor man forsøgte at sprede rygtet om at verden ville gå under i år 2012. Først blev en videosekvens af en tsunami der ramte Himalaya lagt ud på nettet (uden reference til filmen, men dog med årstallet 2012 nævnt).

Traileren opfordrede folk til at google “2012″ og “truth” hvorefter man fandt over 1000 hjemmesider der alle beskæftigede sig med den kommende katastrofe i år 2012. Ligeledes fremkom omkring 100 bøger der alle var besatte af den forestående trussel. Alle disse sider og bøger eksisterede i forvejen, siden filmen baserede sig på allerede eksisterende teorier omkring netop dette år. Blandt alle disse sider var dog én enkelt lavet af folkene bag 2012- Denne side afslørede at der var tale om en teaser for film. Men for at finde frem til netop denne side, blandt de mange andre, skulle man undlade at blive forblændet af den seriøse url www.instituteforhumancontinuity.org. Mange fandt ikke siden.

Konsekvens: Alt for mange hoppede i med begge ben. Faktisk så mange at Nasa valgte at lave en FAQ side på grund af de mange henvendelser kampagnen skabte.

Virkede det?
I forhold til opmærksomhed må kampagnerne for Cloverfield og 2012 siges at have fået al den omtale de kunne ønske. Spørgsmålet er om det resulterede i et mere positivt indtryk af filmen, eller blot en hob af mennesker der følte sig ført bag lyset.

(Indlægget er en del af en trilogi, bestående af part I, part II og part III)

-Fra sovekammeret hos den gamle rige grevinde lyder det en sen aften: “James, kom herind”
Grevinden har haft dette øjeblik, og aftenens følgende hændelse, i tankerne hele dagen. Mørket har lagt sig, og nu skal det være.
-“James, kom herind. Det er en ordre! Jeg vil at du skal adlyde, det er mig der bestemmer.”
-James gør sin entre, han adlyder, med kigger ikke op. Han kender sin rolle; han er tjeneren, hun bestemmer.
-”James“, hun rejser sig og nærmer sig James der har skam i hele ansigtet. “James tag min kjole af”
-Han adlyder.
-“…og min hofteholder og mine strømper”
- James bøjer sig og gør som han bliver bedt om. Han undgår enhver øjenkontakt, kender sin plads og ved hvad der er på spil.
-“James, også mine trusser. Og lad det gå stærkt!”
-Trusserne rammer det stenede gulv, og i et splitsekund møder James grevindens øjne. De er bestemte, blikket er stramt. Hun tager en dyb indånding og fortsætter med fast stemme: “og James! Næste gang jeg ser dem i mit tøj er det fyret, er de med?”

Og hvor er linket til viral marketing spørger du nu?

Jo linket er at hvis man, for at få opmærksomhed, snyder sit publikum til at misforstå hvad der sker, så skal man mestre at slippe afsted med det.

Gennem joken er det muligt at få lytteren til at bebrejde sig selv for ikke at have indset tidsnok at han/hun er taget ved næsen. Mestre man dette er det ikke en løgn men en joke man har fortalt.

Således kan man få opmærksomhed og derefter forbinde sit brand til en allerede vundet opmærksomhed. Forskellen ligger i om denne opmærksomhed er vundet på en joke, i stedet for en løgnhistorie.

I begge situationer er publikum blevet ført bag lyset, men den afgørende forskel er er om de bebrejder sig selv eller kampagnen for at de hoppede i med begge ben.

(Indlægget er en del af en trilogi, bestående af part I, part II og part III)