Jeg forsker i viral marketing hvilket er en reklamestrategi der går på at man får folk til at sprede reklamebudskaber til sine venner. Reklamer virker nemlig meget mere troværdige når de kommer fra nogen vi kender end hvis de kommer fra en anonym kilde eller fra et firma.

Men hvor går grænsen så mellem:

1) Programmerede virus (som fx Koopface)

2) Sociale virusser (som: Advar alle du kender imod at svare på en sms fra xxxxxxx. Det er lige sagt i P3 (send videre))

3) Viral marketing (Har du set det her?. Det er for sejt, gad vide om det er fake, spør lige om dine andre venner ved noget?)

For den almindelige facebookbruger der modtager den slags anmodninger ser de tre faktisk ens ud.

Det er en besked fra en ven om at du skal gøre noget (klikke på et link, eller sende en tekstbeded til dine venner) til trods for at:

1) Den første ofte ingen gang kommer fra vennerne selv om det ser sådan ud

2) Den anden er en upersonlig kædebrevsbesked som gud ved hvem egentlig skrev oprindeligt

3) Den sidste en snedig måde hvorigennem folkene bag Guitar Hero spreder nyheden om spillet på.

Skulle du være interesseret i hele forløbet, fra videoen blev seeded til den blev fjernet fra nettet, så har Stefan Bøgh-Andersen lavet en tidslinie over hele forløbet

Jeg plejer ikke at kopiere budskaber til min fb-status blot for at sprede budskaber eller melde mig ind i Nej-NU-er-det-for-dårligt – grupper. Men jeg gjorde vel en undtagelse i dag, fordi jeg så mit snit til ikke blot at videresende, men derimod sætte mit eget lille præg på det virale budskab.

Her er hvad en veninde skrev, hvad jeg efterfølgende modificerede det til, og slutteligt hvad en ven på baggrund af min modifikation skrev. Jeg glæder mig og håber som et lille barn på flere mutationer online inden for de nærmeste timer…

JA! – så er rygtet desværre sandt: Fra 1. august bliver Facebook en betalingsside og kommer til at koste 9.000.000 kr om måneden – med tilbagevirkende kraft (fra 1998). Facebook vil ydermere indsamle forældreløse børn og piske dem med brændenælder, samt drukne 40 kattekillinger dagligt og brænde dit hus ned. Hjælp dine venner og ikke mindst de USKYLDIGE brændenælder! – Kopier og indsæt dette i din status.

JA! – så er rygtet desværre sandt: Fra 1. august bliver Facebook en betalingsside og kommer til at koste 9.000.000 kr om måneden – med tilbagevirkende kraft (fra 1997). Facebook vil ydermere indsamle forældreløse brændenælder og piske dem med huse, samt drukne 40 kattekillinger dagligt og brænde dit barn ned. Hjælp dine venner og ikke mindst de USKYLDIGE tilbagevirkende kræfter! – Kopier og indsæt dette i din status.

The rumors are true: as of august 1st, Facebook will be a pay site, with a monthly fee of 10.000.000 of whatever currency your country believes in, and the fee is retroactive (the groovy kind of radioactive) back to 1984. Furthermore, Facebook will flail small kittens with bigger kittens, burn your wives and rape your houses. Help your friends and the poor kittens subjected to retroactivity! – copy to your status.

Her er et sammenklip af videokampagner fremstillet med henblik på viral spredning. Efter videoen er afspillet, popper en lille boks op, hvor man kan angive informationer om sig selv, og efterfølgende se hvad andre, der ligner én, har vurderet videoen til. Først angiver man et antal stjerner mellem 1 og 5, derefter køn, alder og uddannelsestrin.

Men jeg snød og prøvede to gange (begge gange med indstillingerne: Mand, 18 år, uden uddannelse). Første gang gav jeg videoen 1 stjerne anden gang 5. Resultatet af de to afstemninger ses her:

Det er snyd og humbug, men man må alligevel indrømme det er smart tænkt:

1) Man får dét at vide de fleste kan lide at høre: Andre på din alder, af dit køn og på dit uddannelsesniveau er enige med dig i din vurdering af videoen.

2) Man har som seer af videoen netop afgivet oplysninger om hvem man som bruger er. Reklamefolk der uploader videoer til hjemmesider, Youtube etc. har kun adgang til statistisk materiale så som typen af browser, lokalisering i landet (via IP), tidspunktet på døgnet, hvor meget af videoen der er blevet set og muligvis et par yderligere informationer. Men med denne lille ”se hvad andre som dig synes” uddyber man som bruger -ganske frivilligt- denne statistik med endnu flere facts der gør at reklamerne i fremtiden kan målrettes yderligere.

Ps. Med to forskellige browsere installeret er der mange lignende tricks som mulliggøres. Ofte gemmes en cookie i ens browser hvis man fx. har deltaget i en afstemning på nettet. I så fald kan man stemme 2 gange blot ved at benytte en anden browser. Nogle begrænses antallet af stemmer pr person dog via IP, hvorefter man bliver nødt til at bruge computeren på arbejdet eller låne naboens usikre trådløse netværk for at gøre samme stunt.

I de gode gamle dage hvor man kunne chatte på Jubii-skibet skal jeg hilse og sige at man også kunne være logget ind som to forskellige chattere og drive folk til vanvid ved at have flere identiteter samtidig. Men sådanne småskøre lege er vel bare et eksempel på at begreber som sikkerhed og identitet ikke kan overføres én til én fra IRL til internettet.
Hyg jer!

Den opmærksomme læser vil yderligere have bemærket at overskrifterne består af sammensatte, men overlappende ord. Det er vel en slags dogmeblogging, eller rettere en kombination af nanoblogging og almindelig blogging. -Kald det bare det bedste fra begge verdener…

Blogging: Et indlæg bestående af overskrift og brødtekst i valgfri længde.

Microblogging: Overskrift / brødtekst er én og samme ting. Dog begrænses microbloggeren af et max på 140 tegn pr. posting

Nanoblogging: Overskrift / brødtekst er én og samme ting og består af ét ord.  Lad ordkreativiteten begynde. Se fx Line P’s bud på kreativ nanoblogging på BLOGBOGSTAVER.dk

Denne blogs ejer er fascineret af nanoblogging, men ikke villig til at skippe den lange, sommetider forklarende, brødtekst. I stedet eksperimenteres der i tiden med en kombinanotorisk skrivestil hvor overskriften består af max ét ord, mens brødteksten er absolut lige så lang og snørklet som den plejer at være… ;-)

Hvorfor skrive et blogindlæg, hvortil andre kan kommentere, hvis man kan få noget langt sjovere ud af at skrive et indlæg på baggrund af kommentarer der allerede er skrevet?
Indlæget her er et lille eksperiment i brugerdreven innovation på hobby niveau
Det er skrevet på baggrund af de kommentarer du finder længere nede på siden.

Mig og gemalen har besluttet at vi vil lave en baby! Så er det sagt!

Jeg har netop læst her at man skal passe på med lakrids når man er gravid, eller i hvert fald når man planlægger at blive det.

Så kan man vel lade være med at spise stadset tænkte jeg så. Jeg er omhyggelig med at tænke mig om, er meget forsigtig og tager ingen chancer.

Men så har jeg også læst et andet sted at lakrids er et af de bedste midler mod kvalme når man er blevet gravid, og at det er en god idé at starte tidligt med en forbyggende lakridsspisningskur. Nu bliver det kompliceret! Jeg er ikke sikker på hvor tidligt en eventuelt forbyggende behandling af kvalme, ved indtag af lakrids, bør påbegyndes. Men jeg kan da regne ud at der er en periode der er risky, så fremt man ikke ved om man er blevet gravid eller ej.

Nu er jeg på ingen måde nørd. Men jeg ville ønske jeg havde en grafisk visualisering eller noget jeg kunne forholde mig til. Noget jeg kunne bruge til at vise her hvor komplekst et dilemma jer befinder mig i lige nu. Der er efter hånden en del variabler og det er kompliceret når en af variablerne tæller som hhv. positivt og negativt alt afhængigt af de andre…

Men altså: Vi vil prøve at lave en baby. Og i desperation over ikke at have min psykiske (og tilfældigvis også helt bogstavelige) ”sutteklud”, må jeg flytte min koncentration væk. Væk fra lakridserne og bekymringerne. Væk fra hvornår jeg skal, og ikke skal, spise dem.

Løsningen er simpelthen at vi tager langt væk. 11 ugers ferie skulle dække i hvert fald to ægløsninger, og skulle derfor være nok til minimum at lave en baby, og forhåbentlig også nok til at tage den værste begynderkvalme i opløbet. Har jeg lige været smart dér? 2 fluer med et smæk. Tadaa!

Jeg overvejer dog stadig hvad vi skal lave på ferien, ud over en baby naturligvis, for at få min hjerne til at glemme lakridsbekymringerne. Jeg har følgende på min liste: hundeslæde, speedyoga, kameltur, skiskydning, thaimassage, vindsurfing, faldskærmsudspring og dykning til mig. Og så måske et madlavningskursus og nogle foredrag om børn og konfliktløsning til manden min (jeg siger jer; manden er selv født med en sølvske i munden!).

Og jo, selvfølgelig kan det lyde lidt kedeligt for manden, men jeg har skam også valgt en lille bonusting til ham. Jeg har bestilt tid til ham i en Kubasauntkastningssimulator. Ja, jeg synes ikke det er værd at tage nogen chancer nu hvor vi skal lave sådan en lille baby. Manden min må jo ikke komme til skade, udsætte sig selv for fysisk pres eller for den sags skyld komme op over en temperatur på 38 grader. Den slags påvirker også chancerne for befrugtning. Det har jeg set i DRs Mission Baby.
Man skal passe på! Man skal virkelig passe på når man planlægger at blive gravid…

ps. Det kan godt være de kloge siger at mænd er fra Mars og kvinder fra Venus. Men hvordan i alverden kan de så forvente man uproblematisk kan mødes om at lave en baby?!

Hvorfor skrive et indlæg, hvortil folk kan kommentere, hvis man kan få noget langt sjovere ud af at skrive en indlæg på baggrund af de kommentarer der allerede er skrevet?

Næste indlæg vil derfor være blankt. Ingen overskrift og ingen brødtekst. Endnu!

Til gengæld vil jeg, om en uge, forsøge at skrive et indlæg der passer til de kommentarer der er kommet.

Jeg håber selvfølgelig lidt det bliver en fed udfordring…:-)

Til Dinapigen (for hendes mange kreative tanker & betragtninger)

… og som et led i al denne kreativitet kommer her et lille tvist (i mere end én forstand):
Jeg kunne nemlig vældig godt tænke mig at gå tilbage i kæden af awards og finde den blogger der var den første til at uddele den.

Min mission er kort sagt at finde den person som fortjener denne helt fantastiske og meget prestigefyldte 1.st awarder-award.

Pris til den der startede Kreativ blogger award. Givet som bevis for et stærkt netærk.

Denne 1.st awarder-award gives som et tegn på et stærkt netværk og for at have en kæde af kreative bloggere som alle er villige til at videregive deres anderkendelse til andre bloggere i deres netværk. Men 1.st awarder-awarden gives dog kun hvis dette netværk af bloggere, der var så dygtige at velligeholde kæden og videresende nomineringer, er lige så dygtige til at sende en besked den modsatte vej. På denne måde opnår den 1.st awarder-award nominerede altså kun sin pris hvis kæden holder til endnu et træk.

Hvor startede det hele egentlig mon?

Har du nogensinde tænkt på hvem der starter kædebreve, og hvornår de glider ud i sandet igen?
Har du tænkt at det kunne være sjovt at gå tilbage i kæden og se hvem der startede den? Har du overvejet hvor mange af alle dem der sendte nomineringen den ene vej, som også er med på at sende en besked tilbage den modsatte vej?

Hvis du kunne tænke dig at vide lidt mere om dem der blev nomineret som kreativ blogger før dig (du skal have været nomineret til overstående kreativ blogger award for at deltage) så gør to ting

1) Kopier denne tekst og indsæt den som kommentar hos den der nominerede dig. (sæt kommentaren på det indlæg hvor du blev nomineret)

2) Skriv en kommentar her med et link til den side hvor du er nomineret til din award på, og gengiv ordret hvad du blev nomineret for.

På den ene side består bloggen som medie af et stærkt socialt element idet den er åben og til fri diskussion. Den udgør et forum hvor alle der tilfældigvis læser med kan bidrage til at styre diskussionerne med deres input. På den anden side er den diktatorisk styret fordi emnerne, der som udgangspunkt fungerer som oplæg for diskussioner, bestemmes af (den egocentrede) blogejer.

Efter at have kigget kommentarerne på min egen blog igennem synes jeg det er interessant at lægge mærke til hvor hurtigt diskussionen ændrer sig udfra de kommentarer der postes (og dermed hvor hurtigt man som egocentreret blogejer mister sine diktatorrettigheder).

Når ret skal være ret, så er jeg klart fan af den fri og sociale kommunikationsform frem for den diktatoriske del af foretagenet. Faktisk synes at det er dejligt at kommentatorene introducerer nye emner, og dermed skaber nye debatter. Og det bliver da først rigtig interessant når der i en kommentartråd er flere sideløbende diskussioner. Især synes jeg det er totalt hyggeligt når folk jeg kender fra forskellige steder går i dialog, mens jeg bare sidder på sidelinien og morer mig over deres input.

Jeg synes ydermere det er sjovt når diskussioner fra andre blogs, eller når drillerier, eller jokes fra andre medier (facebook, msn, chats og ”real life” oplevelser) er med til at præge / ændre diskussionerne. Faktisk er blogging lidt ligesom en fest. Man bevæger sig uformelt mellem en masse mennesker, introduceres for venners venner, falder i snak, og stifter undervejs nye bekendtskaber der sommetider udvikler sig til rigtige venskaber.

Og det er så her dilemmaet kommer ind i billedet: Hvis jeg, som blogejer, skulle bestemme, så ville jeg da helst foretrække en kakofoni af indlæg, diskuterede emner, interne drillerier og diskussioner. Desværre er det jo lige netop denne del man som diktatorisk egocentreret blogejer ikke kan bestemme over, i hvertfald hvis vi skal holde fast i Lisbeth Klastrups to inddelinger.

Så det store forkromede spørgsmål må være: (Hvordan) Kan man udnytte sine diktatorrettigheder til at få folk til at føle de har frie hænder?

Og ødelægger man det hele ved at blogge om det, så folk tror man prøver at få dem til noget som de derfor ikke vil gøre, selv om det egentlig var det de have lyst til?

Mon kommentartråden til dette indlæg vil udarte sig anderledes end de andre kommentartråde?

Mon folk tør skrive her?

(Tænk i øvrigt venligst ikke på isbjørne mens I kommenterer. Det er vigtigt at I på intet tidspunkt kommer til at tænke på isbjørne!)

Især kan jeg godt blive misundelig på folk der kan ændre baggrund, stemme (ja stemme!) og lege ”klæd ud dukke” mens de Webcamer.

Her er et lille udsnit af en hyggeaften “blandt” venner.

Dvs. en aften hvor jeg var i København, mens Tomas var i Århus med Lone og Jan.

Haves: Gale venner
Ønskes: Galskab og baggrundsgadgets!