Dinapigens hjemmeside

Finn Søeborg

Finn Søeborgs samlede noveller

På nettet findes ikke mange sider om ham, og det er i grunden synd. Han er efter min mening en af de mest geniale danske forfattere. Han evner at skrive om de mest sørgelige og alvorlige emner, og stadig formidle det på en måde så man med smil på læben forstår præcist hvad han mener. Hans historier virker derfor ofte mere komiske end tragiske, på trods af alvoren i dem.

Finn Søeborgs (1914-92) debutroman, Sådan er der så meget, udkom i 1950. I løbet af tre år og 13 oplag udkom bogen i 45.000 eksemplarer. ”En sand humorist,” lød det fra de begejstrede anmeldere, men Søeborg nægtede hele livet, at han var humorist. Han mente selv, han havde skrevet en dybt alvorlig og samfundskritisk roman. Ikke desto mindre blev han interviewet til adskillige aviser og blade, der alle ville have svar på ét bestemt spørgsmål: ”Hvad er humor?” Søeborgs begavede svar var, at det vel var noget, der fik folk til at le.

Bedre gik det ikke da han optrådte sammen med en noget blandet trup af dansende småpiger og deslige. Hans indslag var naturligvis et kort foredrag om humorens væsen. Ikke én blandt publikum så meget som trak på smilebåndet under foredraget. Den eneste latter, han fremkaldte, opstod, da han efter sit indslag ikke kunne finde vej ud gennem scenetæppet. Jo mere han famlede efter en udgang, jo højere grinede publikum. Bag scenen blev han mødt med beundrende blikke fra den barmsvære dame, der ledede dansetruppen: ”Hvor må det dog være dejligt sådan at kunne få folk til at le!”

I alle sine romaner og noveller benytter han sig af tragikomiske virkemidler. Som i Min kone forstår mig ikke - novellen om manden, der så gerne vil være alene indimellem, men da hans kone betragter sådan en lyst som nærmest pervers og unaturlig, må han opfinde en elskerinde. Konen nyder sin rolle som den svigtede hustru, mens manden bliver mere og mere træt af de krav, der stilles til ham som formodet Don Juan. Den opdigtede elskerinde bliver en plage, ligesom resten af tilværelsen. Det enkle ønske han har om at få lov til at være alene nogle få timer indimellem, viser sig at være uopfyldeligt.

Også i Alfred stifter vi bekendtskab med det tragikomiske da drengen Ib finder sig en ven Alfred. Alfred har snavset skjorte, bare ben og skæg i hele hovedet. Han mangler de fleste tænder og drikker noget der vist ikke er saftevand... Men da Ib fortæller sin mor han har fundet en ven spørger hun blot om Alfred er en "pæn" dreng, hvor til Ib svare ja, uden helt at vide hvad en pæn dreng er. Da Ib har fødselsdag får han selvfølgelig lov at invitere sin ven Alfred, og da den fine tante fra København er ankommet og kakaoen er varm dukker Alfred op... En hyggelig novelle om venskab og hvad der tæller....

Søeborgs personer har sjældent de store krav og ønsker til tilværelsen, men selv disse små ønsker viser sig at være for store. Det, der ser ud til at være en gave, bliver en forbandelse. Søeborg balancerer hele tiden på kanten af det tragiske, selvom læseren som oftest må overgive sig til latteren, fordi fortællingerne er så absurde og deres forviklinger så vanvittige.

Nogle af mine personlige favoritter er:

Forfatteren

ps: hvad er det nu der sker hvis man kilder en ged under hagen? :-)

Tak til Nanna Rørdam Knudsen og litteratursiden.dk Pil